-
Se billedet: Janni Ree viser sit barnebarn frem
-
Lykkelige Janni og Jeppe: Nu er det officielt!
-
Janni om hård periode: Vi fandt sammen i sorgen
-
Janni Ree støtter Sisse Sejr-Nørgaard: Derfor blev hun dømt!
-
Se billederne: Stangstiv Janni indtager "Vild med dans"-studiet
-
Nu reagerer Jeppe endelig på Janni og Karstens genforening
-
Fest på Bryggen: Janni Ree fik frækt tilbud af Lebbe-Lone
-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
Grotesk eller genial: Husker du “Baronessen fra benzintanken”?
”Baronessen fra benzintanken” er stadig populær.
Da Annelise Reenberg som 40-årig havde premiere på et lystspil, hun både instruerede og var en del af manuskriptholdet på, havde hun allerede været involveret i flere populære danske film. Så den rutinerede filmskaber lod sig ikke vælte af pinden på grund af nogle enkelte dårlige anmeldelser.
LÆS OGSÅ: Afvist af Viaplay: Derfor kom Rasmus med i "Paradise Hotel" i sidste sekund
Artiklen fortsætter under videoen:
Hun vidste, at det i sidste ende var biografgængerne, der bestemte, om hendes film skulle være en succes. Annelise Reenbergs nye film for Saga Studio hed ”Baronessen fra benzintanken”, og jo… den fik da nogle drøje hug med på vejen.
En af de skribenter, der for alvor havde slebet sin anmelderkniv til lejligheden, var forfatteren Klaus Rifbjerg, som i Politiken kaldte filmen for ”grotesk naiv” og handlingen for ”klumpet”. Han brød sig bestemt ikke om den måde, hvorpå lystspillet skildrede forskellen på rig og fattig.
Annelise Reenberg havde
skrevet filmens manuskript
sammen med forfatteren og
filminstruktøren Peer Guldbrandsen samt filmproducenten og manden bag Saga
Studio, John Olsen. Sidstnævnte nåede desværre ikke
selv at opleve premieren på
”Baronessen fra benzintanken”. Han døde som 71-årig i
december 1959.
I filmen søger enkebaronesse Alvilda von Rosensteen sammen med højesteretssagfører Berg efter en arving til Rosensteen Slot. Hvis
de ikke finder en arvtager, vil
slottet falde i hænderne på
den usympatiske familien
Rabenfeldt.
Heldigvis viser det sig, at enkebaronessens nyligt afdøde søn havde en datter udenfor ægteskab. Hun skal findes, og det bliver hun – på den tankstation, hvor hun arbejder som mekaniker hos sin onkel, Lars Tofte, og hans kollega, Hans Høy.
Nu skal pigebarnet, som
hedder Anne, og som på ingen måde er spor dannet, flytte ind på Rosensteen Slot, så
hun kan vænne sig til at blive
en fin dame.
Ghita i godt selskab
”Jeg bliver sgu aldrig nogen fin dame,” lyder en af filmens uforglemmelige replikker fra Anne, da det går op for hende, hvad enkebaronessen og højesteretssagføreren er ude på.
Annelise Reenberg havde
udset sig den kun 25-årige
Ghita Nørby til at spille Anne,
og selvom Ghita allerede var
et kendt skuespillernavn,
skulle ”Baronessen fra benzintanken” blive en filmmæssig milepæl for hende. Rollen
som den rapkæftede tankpasserpige passede perfekt
til Ghita Nørby – og omvendt.
Biografpublikummet elskede
Ghita i den film.
Og så kom hun i særdeles godt
selskab. For onklen blev spillet af 40-årige Ove Sprogøe,
og hans makker af 34-årige
Dirch Passer.
Maria Garland udfyldte
rollen som enkebaronessen,
mens Emil Hass Christensen,
der så ofte spillede sagfører på
film, spillede højesteretssagfører Berg.
Af andre markante skikkelser i filmen ses Karl Stegger
som hushovmester, Henrik
Wiehe som Henning Rabenfeldt og Erni Arneson som
hans mor, Clarissa Rabenfeldt, der med store ambitioner på sin søns vegne ser
frem til, at Rabenfeldt-slægten skal overtage Rosensteen
Slot.
Og så er der slottets genfærd, ”den grå dame”, som
på trods af sit kælenavn er vældig festlig i skikkelse af
herlige Karin Nellemose,
som vi mange år senere lærte
at kende som Misse Møhge i
”Matador”.
To kirker til ét bryllup
Borreby Gods i Skælskør gør det ud for Rosensteen Slot i filmen – dog ikke de indendørs scener, som er optaget i et studie. Og benzintanken i Tikøb opnåede pludselig danmarksberømmelse, da den i filmen agerede den benzintank, hvor Anne arbejder og bliver opsporet af enkebaronessen.
Og så måtte ikke bare én,
men hele to kirker gøre det
ud for kirken, hvor Anne skal
giftes. I én scene går hun ind
i Lundtofte Kirke i Kgs. Lyngby for at blive gift med Henning Rabenfeldt, mens hun
i en anden scene stormer ud
af Tystrup Kirke i Tystrup
for at slippe væk fra sit eget
bryllup. Der er en afstand på
omkring 75 kilometer mellem de to kirker, så det er en
imponerende tryllekunst af
Anne von Rosensteen.
”Baronessen fra benzintanken” havde premiere i Saga
Teatret 5. september 1960.
Filmen fik en blandet modtagelse, og der var som nævnt
nogle anmeldere, der slet
ikke brød sig om den. Men
biografgængerne elskede
den, og som årtierne er gået,
har nye generationer taget
filmen til sig.
”Baronessen fra benzintanken” vil helt sikkert
også vække glæde på årets
sidste aften, når mange danskere sætter sig ned for at se
den – igen.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.