-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
Efter fem år i Aalborg: Nu pakker Jaxstyle flyttekasserne
Jacob Krull tager hul på et nyt kapitel i livet og flytter væk fra Aalborg, som har været hans hjem de seneste år.
Jacob Krull, bedre kendt som "Jaxstyle", står over for en stor forandring.
Den populære streamer og YouTuber har gennem de seneste år haft base i Aalborg, men nu er tiden kommet til at prøve noget nyt. Det afslører han i en ny video på sin YouTube-video.
Artiklen fortsætter under videoen:
Trænger til nye udfordringer
I videoen fortæller Jacob, at beslutningen er truffet efter længere tids overvejelser.
– Som I kan se på titlen, så skal jeg flytte. Efter fem år føler jeg, at det er på tide med noget nyt og lidt frisk luft. Jeg har været rigtig glad for at bo i Aalborg, men om et par måneder bor jeg her ikke længere, indleder han i videoen.
Selvom han er glad for sit liv, føler han, at hverdagen er blevet lidt for forudsigelig.
– Jeg er 24 år, og hvis jeg allerede nu føler mig for sikker, så synes jeg, det er lidt for uambitiøst. Jeg kan mærke, at jeg er begyndt at kede mig over, at der ikke rigtig er noget uvist længere. Jeg streamer, laver content, dj'er, og det hele kører ret stabilt. Jeg føler bare ikke, at jeg satser nok lige nu, siger han.
Ifølge Jacob handler flytningen derfor ikke om utilfredshed, men om ønsket om at udvikle sig endnu mere.
– Hvis man ser på mit content og mine streams, kan det godt ligne, at jeg udvikler mig, og det gør jeg også. Men jeg tror, at jeg kan udvikle mig endnu mere. Jeg presser ikke mig selv så meget, som jeg kunne, og derfor har jeg brug for nye omgivelser, forklarer han.
Flytter til Thisted
Mange af hans fans havde måske forventet, at næste stop ville være København, men sådan bliver det ikke.
I stedet går turen til Thisted.
– Jeg flytter til Thisted. Der er sikkert nogen, der tænker: "Jax, hvor fanden er Thisted?" Det er en by på vestkysten cirka en time fra Aalborg. Der sker nok ikke lige så meget som i Aalborg eller København, siger han.
Valget af den nordvestjyske by er dog langt fra tilfældigt.
Jacob fortæller, at flytningen skal give ham nye kreative udfordringer og bedre muligheder for at fokusere på sit arbejde.
– Grunden til, at jeg flytter til Thisted, er, at jeg gerne vil blive en bedre streamer. Det bliver en kreativ udfordring at lave indhold langt væk fra storbyen. Jeg tror på, at hvis man kan fokusere og lukke sig selv lidt inde, på en gode måde, så kan man komme rigtig langt og skabe noget fedt indhold, siger han.
Har allerede en forbindelse til byen
Beslutningen hænger også sammen med Jaxstyles voksende karriere som DJ og musikproducer.
Han har blandt andet udgivet et remake af hittet "Turn The Lights Off", som har opnået millioner af afspilninger, og gennem musikken har han fået en tæt tilknytning til folkene bag sine musikprojekter.
En stor del af det team, som han arbejder sammen med gennem pladeselskabet "Spinnin' Records", holder nemlig til i Thisted, og det har været med til at gøre flytningen til et oplagt valg.
Jacob Krull har tidligere medvirket i TV 2-programmet "Spillet".