Havfrisk sommermad: 5 opskrifter med skaldyr
Skaldyr passer perfekt til sommeraftener i godt selskab, mener ALT for damernes madskribent Mette Helbæk. Med havets frugter kan du nemlig lave enkel mad på kort tid, der oser af luksus. Alle opskrifter er til fire personer.
Hummer med sommer-kartoffelsalat
Det er dyrt, men dejligt at spise hummere. Og heldigvis er det også ganske nemt, når først de er flækket. At flække en hummer selv kan være grænseoverskridende, hvis du aldrig har prøvet det før, så få eventuelt fiskehandleren til at gøre det for dig. Læs mere her.
Laksetatar med æggeblomme, kapers og krydderurter
Det er ikke skaldyr, men dog en af vores favoritter fra havet. Laksen viser sig fra sin bedste side, når den serveres helt frisk blandet op med effektive smagsgivere som kapers, løg og sennep. Server laksetataren præcis som dens firbenede fætter, okse-tataren, med æggeblomme og friskklippede krydderurter på toppen. Læs mere her.
Grillede hummerkløer og jomfruhummere
Varm grillen op, og smid de dejligste ting, du kan få fat på lige nu, på den. Server friskgrillede skaldyr og masser af sprøde grøntsager sammen med grøn salat og godt brød. Skænk et køligt glas hvidvin, og læn dig tilbage. Så er det sommer! Læs mere her.
Limfjordsøsters med brunet smør og ribs
Den lækreste lille forret eller appetizer, som det gælder om at kunne finde en festlig anledning til at nyde, og som kan være en blid start for dem, som endnu ikke har overgivet sig til de rå østers. Et glas champagne eller cava til er ikke af vejen. Læs mere her.
Grøn salat med sukkerærter og dilddressing
En nem og sommerlig salat, der går godt til delikatesserne fra havet. Læs mere her.
Salat med kammuslinger, blåbær og spicy chorizo
De blide kammuslinger, de søde blåbær og den stærke chorizo danner tilsammen en himmelsk kombination af sommervelsmag. Brug salaten som en forret, eller stræk den som en hovedret med godt brød eller en skålfuld nykogte kartofler til. Læs mere her.
PRØV OGSÅ: 5 opskrifter: Udnyt sommerens grønt på bedste vis
PRØV OGSÅ: Få kokkens yndlingsopskrifter med hyldeblomst
PRØV OGSÅ: Thairetter, der får mundvandet til at løbe