opskrift på hjemmelavet marcipan
SPONSORERET indhold

Sådan laver du hjemmelavet marcipan

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er supernemt at lave hjemmelavet marcipan. Den har en lidt grovere struktur, men smagen er fantastisk. Spis den ren og rå, eller brug den i kager, desserter og selvfølgelig til hjemmelavet konfekt. Det er faktisk slet ikke så svært, som man skulle tro, selv at lave hjemmelavet marcipan. Hvis du gerne vil prøve at lave marcipan helt fra bunden, så får du her en god og nem opskrift på hjemmelavet marcipan

Af: Cecilie Svensson Foto: Betina Hastoft
03. dec. 2021 | Opskrift | ALT for damerne
Ca. 400-500 g færdig marcipan | Total: 30 min

Ingredienser

Ingredienser:

  • 300 g mandler
  • 1 dl rørsukker
  • 1 dl glukosesirup
  • 1 dl vand
  • ca. 50-100 g flormelis
  • Udstyr: En foodprocessor

Sådan laver du hjemmelavet marcipan:

  1. Hæld kogende vand over mandlerne, og lad dem stå og trække 5-7 min, til skallen løsner sig. Smut mandlerne, og bred dem ud på en bageplade, og lad dem tørre i ovnen ved 180 grader i 5 min.
  2. Mandlerne skal ikke brunes, blot tørres. Lad mandlerne køle helt af, og blend dem derefter i en foodprocessor, til de er som mandelmel, altså så fint det lader sig gøre.
  3. Bring sukker, glukose og vand i kog i en gryde, og lad det simre i ca. 6-¬8 min, til konsistensen er som tynd sirup. Lad lagen køle af.
  4. Tilsæt den afkølede sukkerlage lidt efter lidt til de malede mandler, mens foodprocessoren kører. Lad marcipanen blive så glat og ensartet, som du ønsker den. Den hjemmelavede version vil næsten altid være en smule grovere end den købte version.
  5. Form marcipanen til en pølse, og beklæd den med film. Lad den ligge køligt eller i køleskabet, til den er fast i konsistensen.Marcipan.jpg
  • TIP: Marcipanen har en mild og sødmefuld smag, men ønsker du lidt mere power i smagen, skal der 1-2 bittermandler til. Derudover kan det anbefales at bruge økologiske mandler, da de smager af mere. Bittermandler kan købes i specialbutikker og på nettet - fx. hos Specialkøbmandens netbutik
  • TIP: Har du ikke en foodprocessor kan du blende mandlerne i en blender og ælte mandler og sukkerlage i hånden.

Nem genvej til hjemmelavet marcipan

hjemmelavet-marcipan-nem-opskrift.jpg

Opskrift: Katrine Klinken/Foto: Thomas Hergaard

Smut 125 g mandler, og blend dem til fint mel i en foodprocessor. Kog 1 dl flydende honning med ½ dl vand til en tyk lage, og hæld det i en stråle i mandelmelet, mens maskinen kører. Ælt marcipanen sammen, og afkøl den. Opbevaring køligt, ca. 1 uges holdbarhed.

Du kan også lave hjemmelavet marcipan uden sukker. Her får du Michelle Kristensens helt egen opskrift på lækker hjemmelavet og sukkerfri marcipan. 

Anbefalet til dig