Bag selv lækre grahamsscones
SPONSORERET indhold

Bag selv lækre grahamsscones

Prøv disse lækre grahamsscones, som er perfekte til eftermiddagsteen og allerbedst nybagte..

Foto: Columbus Leth
09. okt. 2015 | Opskrift | BoligLiv


Grahamsscones

Tid: ca. 15 min. plus bagetid (ca. 9 stk.)

200 g hvedemel
50 g grahamsmel
1½ tsk. bagepulver
2 tsk. sukker
1 tsk. groft salt
75 g smør
1½ dl mælk
1 æg til pensling
lidt mel til udrulning

1. Tænd ovnen på 200 grader.
2. Bland de to slags mel sammen med bagepulver, sukker og salt i en røreskål.
3. Smuldr smør i melet, og saml dejen med mælken.
4. Drys lidt mel på bordet, og rul dejen, ud i ca. 2 cm’s tykkelse. Udstik dejen med et glas, der er ca. 6 cm i diameter.
5. Fordel scones på en bageplade med bagepapir. Pensl med sammenpisket æg, og bag dem i ca. 15 min., eller til de er gyldne.

► SE OGSÅ: Groft hverdagsbrød med rug og havregryn
► SE OGSÅ:
 Bag et brydebrød med rug
► SE OGSÅ: Bag lækre Flapjacks