SPONSORERET indhold
Cheesecake med citron
Der er en god og ren citronsmag i denne, oprindeligt franske, udgave af cheesecake. Server den lun og friskbagt.
Ingredienser
(1 stk.)
120 g smør
120 g mel
50 g sukker
2 usprøjtede citroner
150 g sukker
400 g flødeost, evt. halvt light og
halvt almindelig flødeost
50 g mel
2 æg
50 g mandler eller rosiner
flormelis og citronmelisse
- Smelt smørret, og bland det med 120g mel og 50 g sukker. Tryk dejen ud i en springform (22 cm), der er foret med bagepapir. Lad dejen gå 5 cm op ad siderne. Sæt formen på køl, og tænd ovnen på 175 gr.
- Hak mandlerne. Riv skallen af citronerne. Pres også saften af dem og kog den ind til det halve. Opløs sukkeret i saften, og rør den med de to slags flødeost, mel, æg, mandler eller rosiner.
- Hæld massen i formen, og bag kagen på nederste ribbe i ca. 1 time. Pynt evt. med flormelis og citronmelisse.