Noell Elise Wakeroots
SPONSORERET indhold

"Det bedste skønhedstip har jeg fået af en frisør ..."

Podcastvært og krystalguru Noell Elise Wakeroots starter dagen med meditation, kogt vand med citron, kys og børnekram. Hun bruger kun rene produkter, en helt særlig læbepomade, og så holder hun sit hår sundt ved kun at vaske det en enkelt dag om ugen.

Af:: Sine Gerstenberg Foto: Privat
09. sep. 2022 | Mode | ALT for damerne

Min morgenrutine består af… meditation, yoga, skrive dagbog, kogt vand med citron og så masser af morgenkys og kram, når børnene vækkes.

At pleje min hud betyder for mig… at jeg viser mig selv omsorg, respekt og kærlighed; både i øjeblikket hvor det gøres, som er et stille rum, hvor jeg taler nænsomt til mig selv, men også med tanke på mit fremtidige jeg.

Jeg lægger makeup… når jeg har lyst. Og den lyst opstår for det meste de dage, hvor jeg skal optage podcast eller på anden måde sidde i rum med andre. Det er lidt en professionel maske, og der er også noget mental forberedelse ved, at jeg kun gør det de dage, hvor jeg skal ”være på”.

Min makeuprutine er… simpel og naturlig. En blød, mørkebrun streg med pensel langs de øverste øjenvipper. Lidt mørk pudder i øjenbrynene, og så en rødbrun pudder under kindbenene. Jeg bruger Miilds produkter, efter at jeg for mange år siden fik allergisk udslæt. Og så mascara fra Nilens Jord og lipbalm fra Ecooking.

LÆS OGSÅ: "I mine øjne skal vi omfavne alle de små 'uperfekte' livs- og aldringstegn meget bedre, end vi gør i dag"

Jeg plejer mit hår med… så lidt hårvask som muligt. Vasker hår med shampoo maks. én gang om ugen. Fugter det hver morgen med vand, og så får det lidt gelé, der sørger for, at krøllerne ikke bliver for krusede.

Hvis jeg kunne sige en ting til mine medsøstre… så ville det være, hvad en af mine mange kloge gæster i min podcast har sagt, nemlig Ayoe Ramati, der i forbindelse med kvinderelationer og trickers sagde: ”Det er ikke en stoledans. Der er stole nok til alle, og der er drømmekage nok til alle”.

Den bedste duft for mig er… nyfødte babyer, nyfalden regn på en sommerdag og mine børns hovedbund.

Når jeg skal have smilet frem, lytter jeg til… Al Green med ”Lovely Day”. Jeg spillede og sang den for min søn hver morgen det første halve år af hans liv.

LÆS OGSÅ: Anne Christine Persson har særligt ét produkt i toilettasken, der giver bløde hænder

Hvis min hud slår ud, er mit trick… at lade være med at pille og at bruge min LED-lysterapimaske. Den virker på alt hver eneste gang.

Det bedste skønhedstip, jeg nogensinde har fået… fik jeg af Ceri Jones, som er uddannet frisør og min veninde. Hendes tip var at vaske håret med shampoo så sjældent som muligt. Så henover en periode på et halvt år vænnede jeg mit hår til at blive vasket først hver tredje dag, så hver fjerde dag og nu kun én gang om ugen.

Det mærkeligste produkt, jeg har på badeværelseshylden… er en nål. Men den er det bedste redskab, hvis nogle øjenvipper har sat sig lidt sammen af mascaraen. Så skiller jeg dem blidt fra hinanden igen med nålen.

Hvis jeg kunne give mit unge jeg et skønhedsråd, ville det være… mindre sammenligning, mere mig.

Det sted i livet jeg er netop nu, er… ”the happy ever after”. Og det er så vigtigt at huske på, også selvom livet gør ondt. Jeg går simpelthen glip af livet, som er i nuet, hvis jeg konstant bilder mig selv ind, at livet først bliver godt, når X ting sker.

LÆS OGSÅ: "Jeg har haft den samme makeuprutine siden gymnasiet"

Nutidens skønhedsideal… er desværre medvirkende til, at vi fjerner os længere og længere fra os selv.

Jeg føler mig smukkest når… jeg græder af grin.

Noell Elise Wakeroots' favoritter: 

halskaeder.jpg

Gode intentioner

Jeg kan ikke undvære krystaller. Mine Intention-smykker udvælger jeg bevidst og i overensstemmelse med de intentioner, jeg ønsker at blive støttet og styrket i. Halskæder, Intention, Noell Crystals, 330 kr. pr. stk.

lip-balm.jpg

Bløde læber - uden vanedannende effekt

Lip Balm fra Ecooking er genial for mig, som aldrig har kunnet lide lipgloss eller læbestift. Et stort plus ved den er, at mine læber ikke bliver afhængige af den, hvilket jeg synes, de gør med mange andre produkter, så det pludselig bliver en sådan helt manisk afhængighedscirkel, hvor det faktisk er produktet, der gør læberne tørre. Lip Balm, Ecooking, 90 kr.

Puori.jpg

Kosttilskud frem for kaffe

Jeg kan mentalt mærke, at mine kosttilskud fra Puori, Vitamin C3, giver mig et energiboost henover eftermiddagen, så jeg ikke behøver at drikke kaffe. Vitamin C3, Puori, 85 kr.

pudder.jpg

Hverdagsfavorit

Blush Beige Aura, Miild, 280 kr.

noell-crystals.jpg

Røgelsespinde på rene urter

Jeg har selv fået skabt røgelsespinde, som udelukkende består af 100% tørrede urter og derfor er de reneste røgelsespinde uden træ, lim og parfume. De er de eneste, der ikke giver mig hovedpine. Røgelsespinde, Noell Crystals, 70 kr.

Anbefalet til dig