Frederik Ottosens afslører: Har fået en kæreste

Frederik Ottosens afslører: Har fået en kæreste

"Bachelorette"-deltageren Frederik Ottosen har fået en kæreste.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

"Bachelorette"-deltageren Frederik Ottosen rejste til Mexico i håbet om at finde kærligheden, men under den varme sol fandt han ikke den eneste ene. 

Alligevel var der kærlighed i luften, da Reality Awards løb af stablen i aften, hvor Frederik med et smil kunne afsløre, at han siden har fundet lykken.

– Jeg mødte hende på Roskilde Festival. Hun hedder Ditte og boede i campen lige overfor. Jeg sagde til Anton allerede første dag, at hende derovre skulle jeg kysse lidt med, og det endte jeg med, fortæller Frederik og tilføjer at Ditte læser en kandidat i kommunikation. 

Artiklen fortsætter under videoen:

For Frederik var det kærlighed ved første blik, og kort efter Roskilde Festival blev parret officielt kærester. I aften er Ditte dog ikke med på den røde løber til Reality Awards. I stedet har Frederik taget sin søster med.

– Jeg har spurgt hende, men hun havde ikke så meget lyst. Det er meget nyt, og det kan være overvældende med sådan et arrangement, fortæller Frederik til Realityportalen.