Fire deltagere står udendørs i solen og taler sammen under en tv-optagelse
Karl Weihe, Jasmin Klaudia, Jonathan Hansen og Teresa Ovenberg til angrebsceremoni på "Paradise Hotel"

Måtte forlade finaleugen: Paradiso fryder sig 

Jonathan røg ud under angrebsceremonien – og én deltager kunne især fryde sig.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Selvom Jonathan Hansen nåede at sætte sit tydelige præg på hotellet i løbet af sit korte ophold, endte hans tid på "Paradise" brat, da juryen vendte tilbage i dagens afsnit.  

Artiklen fortsætter under videoen:

Her fik Nadine Klitgaard Madsen nemlig mulighed for at tage et afgørende valg. 

Det var langt fra et varmt gensyn mellem de to. For bare få uger siden var det nemlig Jonathan, der sendte Nadine ud af spillet, og derfor var stemningen tydeligt anspændt, da juryen trådte ind på hotellet forud for angrebsceremonien.

Reglerne ved angrebsceremonien var enkle: Juryens medlemmer skulle én efter én vælge mellem de resterende deltagere, som herefter stillede sig bag det medlem, der havde valgt dem. Til sidst ville et jury-medlem skulle vælge mellem to paradisoer. Den, der ikke blev valgt, måtte forlade hotellet og indgå i juryen.

Da Nadine stod over for sit valg, var spændingen tydelig. I sidste ende besluttede hun at beholde Victor Færch, og dermed var Jonathans skæbne beseglet. Han måtte pakke sine ting og forlade hotellet.

– Det er den fedeste følelse at få lov til at slukke Jonathans drøm. Han slukkede min, så nu er det bare hævn, lyder det fra Nadine i afsnittet. 

Og til det svarer Jonathan: 

– Jeg er selvfølgelig ærgerlig, men det kommer ikke som nogen overraskelse, at det var Victor, hun ville vælge.