Lisette og Tobias sidder arm i arm på Jomfruernes ø ved kysten i solnedgang.
Lisette og Tobias i "Jomfruernes ø"

Lisette forklarer: Derfor havde jeg ikke følelser for Tobias

Lisette ville ønske, at hun kunne få følelser for så havde alt været meget nemmere.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I denne uge sluttede den spirende romance mellem Tobias og Lisette, da Lisette fortalte, at hun ikke havde romantiske følelser for Tobias. Alligevel har hun stor respekt for, at Tobias åbnede op omkring sine følelser.

– Jeg synes, det er så mega sejt af Tobias, at han fortæller mig, hvordan han har det, men det at være sammen med ham hele tiden gør også, at jeg aldrig fik lov til at mærke hvordan jeg havde det uden ham. Det kan være utrolig svært at finde ud af præcis, hvordan man føler, og omgivelserne og situationen vi var i, gjorde det kun mere kompliceret, fortæller hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Samtidig kunne jeg se, hvor svært det var for ham ikke at vide, hvor jeg var i det hele, og hvor meget jeg sårede ham ved ikke at kunne give et klart svar. Jeg endte med at sige, at vi bare skulle være venner, for at stoppe med at såre Tobias. Jeg ønsker ikke at se ham ked af det, og når jeg ikke kunne finde ud af, hvad jeg følte for ham, så jeg det som den bedste løsning.

Lisette ved stadig ikke, hvorfor følelserne ikke var der fra hendes side, for hun synes selv, at Tobias på mange måder var lige præcis det, hun havde søgt efter.

– Vi passer super godt sammen, har masser til fælles, tænker meget ens, han er åben om sine følelser og gør, at jeg føler mig tryg og set. Alligevel var jeg ikke forelsket i ham, og det gjorde mig frustreret med mig selv. Her var den her super søde og dejlige fyr, som har så mange af de kvaliteter, jeg har efterspurgt, og alligevel er det åbenbart bare ikke godt nok, forklarer hun og tilføjer, at hun ville ønske, hun havde haft følelser for ham.

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

– Det havde da været noget af det bedste, der kunne ske, for så havde alting jo været dejligt nemt. Jeg forstår måske ikke, hvorfor Tobias så godt kan lide mig, men han har jo gjort det helt klart overfor mig, at det kan han, så det havde jo været så perfekt, hvis jeg bare kunne forelske mig i ham.

 Efter afvisningen fra Lisette var Tobias hurtig til at sige, at han kunne lægge låg på sine følelser, og derfor endte det også med at påvirke deres videre relation i programmet. 

– Jeg tror, at vi begge prøvede at finde tilbage, så godt vi kunne, men vi vidste ikke helt hvordan. Tobias prøvede at trække sig for at give mig plads og ikke gøre forskel på mig og hans andre venner, mens jeg var så bange for at miste Tobias, at jeg opsøgte ham mere, end jeg plejede. Det var ekstra svært, fordi vi var sammen hele tiden og ikke havde noget tid for os selv til lige at fordøje alt det, der skete, fortæller Lisette.

Den dag i dag er Lisette og Tobias gode venner og snakker meget sammen.