Sundt hår
SPONSORERET indhold

Sådan spiser du dig til langt hår

Det er ikke kun på dit badeværelse, du kan finde gode hjælpere til lokkerne i form af nærende shampoo, balsam og leave in-masker. Det kan også betale sig at tage et kig i køkkenet. Her gemmer sig nemlig frugt og grønt, der booster håret indefra, og andre råvarer, der virker som naturlig hårpleje.

Af:: Redaktionen Foto: Getty Images
10. dec. 2018 | Sundhed | ALT for damerne

Forebyg hårtab

Massér din hovedbund to gange ugentligt i tre-fire minutter. Det styrker iltningen til dine hårrødder, væksten af håret og forebygger hårtab.

iStock_000015395335Large.jpg

Boost håret med bær

Nødder og mørke bær som blåbær og brombær forsyner dig med antioxidanter og fedtsyrer, som er nødvendige for et smukt og sundt hår. Spis dem for eksempel til morgenmad eller snack løs af dem i løbet af dagen.

spinat3.jpg

Mere glans, ja tak

Zink hjælper kroppen med at producere keratin, som er afgørende for et sundt hår, men mineralet er faktisk et af dem, som mange af os får for lidt af. Hvis dit hår virker tørt og glansløst, så sørg for, at din kost indeholder gode zinkkilder som blandt andet græskarkerner, kikærter og spinat. Fede fisk som sild og sardiner har også god effekt på lokker, der savner glans.

LÆS OGSÅ: Gluten giver oppustet mave + 9 andre sejlivede kostmyter: Er de sande eller falske?

iStock_000017034274Medium.jpg

Nulstil med salt

Giv hovedbunden en pause, og fjern resterne fra styling-produkter med kolde saltskylninger en gang om ugen. Tilsæt tre spsk havsalt til en kande koldt mineralvand, og skyl hovedbunden grundigt efter vask, men før balsam eller hårkur.

Sunhed_Arkiv0042_a.jpg

Proteinpower

Proteiner er vigtige for hårvæksten, og er du i underskud, kan det give grimt og spaltet hår. Proteiner findes især i avocado, mandler, nødder, bønner, ærter, figner, dadler, linser, quinoa, mælkeprodukter og kød. Er du vegetar, skal du være særligt opmærksom på at få nok protein, hvis du gerne vil undgå spaltet hår.

iStock_000008685545Large.jpg

Ekstra pleje

Forkæl dig selv med en hjemmelavet hårkur en gang om ugen. Prøv for eksempel denne billige (men effektive) hårmaske af et æg, en spsk mælk og en spsk akaciehonning. Masken indeholder biotin og protein, der styrker og giver glans. Brug masken i vådt hår, og lad den virke i 12-15 minutter.

LÆS OGSÅ: Vi tester boostkuren: "Jeg føler slet ikke, at jeg er på kur"

iStock_000005304263XLarge.jpg

Vidunderligt vand

Hvis dit hår er tyndt og glansløst, kan for meget alkohol og koffein – og et for lille vandindtag – være synderne. Giv dit hår de bedste betingelser for at vokse sig tykt og sundt ved at få masser af væske gennem vand og frisk frugt.

Anbefalet til dig