Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

slankekur, sundhed
Ny forskning viser, at du blot skal spise i et begrænset antal timer for at tabe dig.

slankekur, sundhed

Spis alle dine måltider inden for 12 timer og tab dig

Hvis du kun spiser i 12 ud af døgnets 24 timer, taber du dig, selvom duindtager kalorier, viser ny forskning.

Bølgen af slanketrends vælter ind over os for tiden. ALT for damerne har tidligere skrevet om, hvordan du lever efter 5:2 kurens principper, og om at et af de bedste slanketips er at spise en stor portion morgenmad. Nu har en ny ”kur”, der kræver en minimal indsats af dig, set dagens lys.

Begræns dit madindtag til 12 timer i løbet af dagen og bliv slankere – også selvom du ikke holder igen med kalorierne i 12 timers vinduet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er ikke desto mindre, hvad forskere fra The Salk Institute i USA har fundet ud af i et nyt studie, skriver The Telegraph.

Hvis du kan overholde den regel, vil din krop hurtigere kunne forbrænde dit fedt, og dermed bliver det sværere for fedtet at sætte sig på sidebenene.

Ikke alle har adgang til sund kost
Forskerne studerede 400 mus, som de satte på forskellig kost og gav forskellige tidsgrænser for, hvornår de måtte spise.

Forsøget viste, at de mus, der fik kost med et højt fedtindhold, men kun havde adgang til maden i 12 timer, var både sundere og slankere end de mus, der havde adgang til samme mad hele dagen.

Ifølge Satchidananda Panda, der er en af forskerne bag studiet, rådes folk, der gerne vil tabe sig, ofte til at skifte over til en sundere kost.

- Men mange mennesker har ikke adgang til sund kost. Så spørgsmålet er, kan de praktisere tidsbegrænset madindtag og høste nogle fordele på den konto, uden adgang til sund kost?, siger han ifølge The Telegraph.

Det tyder dette studie på. Forskerne forsøgte sig også med at sætte musene på kost med højt sukkerindhold og højt frugtsukkerindhold, og resultaterne viste sig at være de samme.

LÆS OGSÅ: 20 tips, der gør dig vild med vinterløb

LÆS OGSÅ: Dét sker i din krop, når du har tømmermænd

LÆS OGSÅ: "Ingen kaffe, alkohol, rygning, sex"