Flere får lavet bryster - men det er stadig tabu
Eurowoman

"Min typiske patient er en kvinde, der gerne vil gøre noget ud af sit udseende"

Antallet af brystoperationer er støt stigende, og plastikkirurgerne har kronede dage. Men hvorfor er det kun et fåtal, der vil tale højt om, at de har fået opereret bryster? Eurowoman har talt med topplastikkirurgen, KVINFO-direktøren og kvinden, der fortrød sine ellers perfekte kunstige bryster for at blive klogere på tidens kropsideal.

Af Amalie Nebelong 02.jun.2015 Livsstil

"Har du ikke silikonebryster? Hvor er du øko!," lød brystbomben Linse Kesslers ord til en journalist under et interview. Hovedpersonen fra Familien fra Bryggen, der selv har fået, hvad den kan trække af silikone, syntes, det var svært at sætte sig ind i, at en kvinde kunne være au naturel, når det gjaldt frontpartiet.For de kunstige bryster bliver mere og mere udbredte i bybilledet.

I Danmark fik 60 kvinder foretaget en brystforstørrende operation på privathospital i 2001. I 2012 var tallet oppe omkring de 2.000. Oveni kommer de mange operationer, der foretages offentligt. Men det bliver ikke mere og mere normalt at stå frem og tale om det. Især ikke, hvis du er kendt og offentlig fortaler for, at unge piger skal lære at elske sig selv, som de er skabt fra naturens side. Tænk bare på sangerinden Christina Aguileras hit
'Beautiful', hvor hun i det ultimativt kunstige outfit bestående af silikonebryster, hair extensions og kunstige vipper synger om, hvordan vi er perfekte i vores forskellighed.

LÆS OGSÅ: Julie fik sine silikonebryster fjernet efter 2 uger: "Det var ikke udseendet af dem, men følelsen indeni"

Mine store bryster kom aldrig
Da jeg var omkring 13 år, begyndte mine veninder at få bryster. Nogle voksede sig hurtigt store og fyldige, hvor mine voksede meget langsomt. De første mange år var jeg ikke bekymret. Min mor havde store bryster, så det ville jeg selvfølgelig også få. Mens jeg gik og ventede, blev jeg mere og mere fascineret af modeindustrien. Især 90'ernes supermodeller som Claudia Schiffer og Helena Christensen, der iført afslørende Versace-kreationer flashede perfekte barme, vakte min opmærksomhed.

Men mine bryster blev aldrig store. De stoppede med at vokse, da de nåede en lille B-skål, og efter jeg er blevet voksen – og især efter jeg har ammet to børn – overvejer jeg, om jeg skal få dem lavet, eller om jeg skal leve resten af mit liv med en sølle og lidt slap A-skål. En af de ting, der holder mig tilbage, er, at jeg ikke er nået frem til, hvorfor jeg egentlig har brug for store bryster. Er det for min egen skyld? For min mands? Og vil jeg have det godt med at fylde noget kunstigt ind i min krop?

LÆS OGSÅ: Se den vilde forvandling: Så meget kan 3 apps forandre dine bryster

Quick fix
Kristina Trolle har ligesom jeg reflekteret meget over silikonebryster. Hun er træner og forfatter til bogen

Silikonesjæl, der netop er udkommet, og har de seneste 25 år været en del af fitnessverdenen, som hun med sin bog gør op med. Ikke med en løftet pegefinger, men for at bidrage til en meget vigtig debat om alle de krav, vi som kvinder i dag prøver at leve op til.Kristina Trolle fik lavet silikonebryster, da hun var i midten af tyverne og havde ammet to børn. Egentlig var der ikke noget galt med hendes barm, der heller ikke var lille, men hun blev alligevel opereret. Hvorfor?

"Jeg ledte konstant efter et quick fix, der kunne gøre mig glad. Jeg var overbevist om, at silikonen endelig ville få mig til at elske min krop og dermed også mig selv. Og så arbejdede jeg inden for fitnessverdenen og følte, at jeg var nødt til at leve op til idealet om en veltrænet krop og store bryster."

Post-ammebarm
Men er det fordi, at de ellers ikke føler sig gode nok, at 4.000 danske kvinder årligt får lavet bryster (og tallet er støt stigende)?

For at blive klogere ringer jeg til den danske topkirurg Benedikte Thuesen, der holder til på Københavns Privathospital i Lyngby nord for København.

Benedikte Thuesen har mere end 25 års erfaring med at operere bryster. Og hendes patienter er mere end tilfredse med resultatet. Faktisk ville de fleste af dem ønske, at de havde gjort det noget før, selv om de selvfølgelig har et forskelligt udgangspunkt for en operation.

"Den mest almindelige grund til, at kvinder får lavet silikonebryster, er, at de har ammet, og deres bryster derfor er kommet til at se anderledes ud. Derefter er der to mindre grupper, der udgøres af unge piger, som er kede af, at de fra naturens side ikke er udstyret med lige så meget kirtelvæv som veninderne, og en gruppe af kvinder på 50+, der har fået øjnene op for, at det kan lade sig gøre at ændre ved en lidt kedelig og træt barm," siger Benedikte Thuesen.

LÆS OGSÅ: Derfor liker jeg dig ikke på Tinder

Jeg selv tilhører den største gruppe med post-ammebarm og synes, at min begrundelse for evt. at få gjort noget ved det faktisk er berettiget. For mig er det ikke bare et spørgsmål om forfængelighed, men fordi jeg nærmest ikke ejer bryster mere. Forfængelighed er ellers kendetegnende for den typiske brystoperationskandidat, fortæller Benedikte Thuesen:

"Min typiske patient er en kvinde, der gerne vil gøre noget ud af sit udseende og godt kan lide, at proportionerne passer. Så langt de fleste ønsker, at resultatet skal se naturligt ud. De er repræsenteret i alle samfundslag og er simpelthen bare trætte af at skulle prøve 50 bh'er, før noget måske passer."

Underskud på selvtillidskontoen
Kristina Trolle har, så længe hun kan huske, ihærdigt forsøgt at efterleve idealet om den perfekte pige og kvinde. Flere gange er filmen knækket for hende, som da hun som helt ung kæmpede med en spiseforstyrrelse, eller da hun som voksen kvinde med karriere og fire børn brød sammen og var overbevist om, at hun var dødelig syg, selv om alle lægerne fortalte hende, at hun var super sund.

Silikonebrysterne, som Kristina Trolle vågnede op med efter fuld narkose, var meget flotte. Og hele forløbet omkring operationen gik problemfrit. Alligevel var alt ikke helt o.k. Allerede efter operationen, da Kristina Trolle lå med de vildeste smerter, dukkede en lille stemme op inde i hende selv, som satte spørgsmålstegn ved, hvorfor hun havde udsat sig selv for dette frivilligt. Den samme stemme, som tidligere i hendes liv gentagne gange havde givet sig til kende i underbevidstheden:

LÆS OGSÅ: Angelina Jolie har fået fjernet sine bryster

"Den lille stemme udfordrede mig og fik mig til at reflektere over, om det nu virkelig var mine bryster, der havde brug for at blive fikset, eller om der var et andet sted, jeg skulle begynde. Den spurgte mig, om jeg var klar over, at det var et ret stort indgreb, jeg skulle igennem, uden at det ville være for min sundheds skyld. Det var min forfængelighed og min frygt for ikke at være god nok, der fik mig til det."

Selv om Kristina Trolle havde store forventninger til, hvad hendes nye frontparti ville få af betydning for hendes selvværd og ikke mindst for hendes sexliv, fandt hun rimelig hurtigt ud af, at det ikke ændrede ved noget som helst.

"For mig skabte det at få silikonebryster en kunstig midlertidig løsning på underskuddet på selvtillidskontoen. Men hurtigt fandt jeg jo bare noget andet, jeg var utilfreds med," siger Kristina Trolle.

Efter et års tid var hun i stand til at indrømme over for sig selv, at brysterne ikke havde gjort hende gladere. Og efter fem år indså hun, at hun ikke kunne være tro mod sig selv, hvis implantaterne blev i hendes krop. De var blevet et symbol på, hvor langt hun var kommet væk fra sig selv. Som et led i at få det bedre med sig selv måtte implantaterne ud. Og det kom de.

Et unaturligt kropsideal
Titlen på Kristina Trolles bog, Silikonesjæl, siger en del om det samfund, vi som kvinder står i. Der hersker et unaturligt kropsideal, som er meget svært at leve op til, medmindre man opsøger en plastikkirurg. Og kvindeidealet er alle vegne. Især i medie- og gadebilledet bliver vi konfronteret med de store kunstige bryster. Og medmindre det er deciderede reklamer for silikonebryster på busserne, bliver det langtfra altid italesat, at der faktisk er tale om netop det. Kunstige bryster.Til denne artikel ville jeg gerne have talt med en kvinde, der havde fået lavet bryster og var glad for det. Jeg ville gerne have hørt om de positive oplevelser ved pludselig at få sin drømmebarm. Men ingen af de kvinder, jeg var i kontakt med, ønskede at stå frem ved navn og dele deres erfaringer med jer læsere.

Hvorfor vil mange kvinder ikke tale om deres kunstige bryster, når vi nu taler om så meget andet? Hvorfor fortæller kendisser ikke åbent om, at de har fået lavet bryster, så deres mange unge fans ikke bliver foranlediget til at tro, at deres idol pludselig har fået store, strittende og formfuldendte bryster over natten?

Selvfølgelig er det o.k. at synes, at det er en privatsag. Det er jo i sagens natur ret intimt. Men har man samtidig som kvinde et ansvar for, at man med sine kunstige bryster støtter op om et unaturligt kropsideal, som unge piger ikke nødvendigvis er i stand til at navigere i? Og når man er popstjerne, lever man af at være offentligt tilgængelig på tv, Instagram osv., hvor førnævnte kendisser hellere end gerne stiller deres bryster frem til offentligt skue. Dermed ved de vel også, at de unge – i det her tilfælde piger – spejler sig i deres handlinger og kropsfremstillinger?

Ligesom jeg synes Kristina Trolle også, at det er lidt pudsigt, at ingen af disse kvinder, for hvem det var det rigtige at blive opereret, vil stå frem ved navn og lade sig interviewe. Som hun siger:

"Hvorfor er det, at man ikke vil dele det med andre, hvis man vitterlig er glad for sine bryster, og de har gjort en forskel? Selvfølgelig er det ikke alle, der vil stille sig frem og blotte sig. Men hvis så mange kvinder hviler i, at de har fået lavet silikonebryster, hvorfor så ikke slå på tromme for, at det er o.k.? Der er et eller andet galt her."

Kristina Trolle er helt med på, at det kan være det rigtige for nogle kvinder at få en brystforstørrende operation. Men hun opfordrer til, at en så stor beslutning bør tages på det rette grundlag, som når undertegnede i en moden alder overvejer en operation efter to amninger, hvor min barm er efterladt til ukendelighed. For her er jo ikke tale om en operation, hvor du får en ny hofte, så du kan gå. Vi taler derimod om et temmelig stort indgreb, der intet har med din sundhed at gøre.

Kvinder skal please verden
For at belyse sagen nærmere har jeg brug for en overdommer, der kan hjælpe mig med at forstå vores samfund og det herskende kvindeideal. Det ved direktør i KVINFO (Køn, Viden, Information, Forskning, red.) Nina Groes en masse om. Og hun synes bestemt heller ikke, at kvinder har det nemt i dag.

"Vi lever i et samfund, hvor der er et stort pres på kvinder. Et større pres, end der er på mænd. Kvinder skal please verden. De bliver bedømt på deres krop i stedet for det, de tilfører verden," siger Nina Groes.

Men kunne vi som kvinder ikke bare vælge at lade være med at følge et oppustet kropsideal?

"Skønhedsidealet er så central en del af vores kultur og det, vi bedømmer hinanden på, at det bliver enormt integreret i vores selvbillede. For os er udseendet også en målestok for en hel masse andre ting – har man succes på sit arbejde, har man det godt osv.," siger Nina Groes.

Hun henviser til en omfattende undersøgelse udarbejdet ved University of the West of England for den britiske stats ligestillingskontor, der sidste år beviste, at hvis du som kvinde har et negativt billede af din krop, begrænser det dig i alt, hvad du gør.

"Dit syn på din egen krop har afgørende betydning for, hvad du føler, du har ret til, og hvad du er i stand til. Det er også en af grundene til, at kvinder oftere holder sig tilbage som fx ledere og iværksættere. Fordi vi har et negativt billede af os selv og ikke synes, at vi er pæne nok. Og det er ikke, fordi kvinder er forskruede, men fordi vi som samfund har et forskruet ideal for, hvordan især kvinder skal se ud."

Kropsidealet holder os tilbage
Nina Groes er skræmt over, hvordan man kan se reaktionerne på kropsidealet helt ned hos de yngste piger:

"Man kan se det hos de unge piger, når de skal række hånden op i klassen. De tvivler på, om de ser godt nok ud til at sige noget. Så det handler ikke bare om deres selvtillid i forhold til deres udseende. Det bliver til noget grundlæggende omkring deres selvværd. "Er det o.k., at jeg er her? Er det o.k., at jeg siger min mening? Er det o.k., at jeg siger nej, hvis en fyr gør noget, jeg ikke har lyst til?" Kropsidealet holder os tilbage i så mange henseender, og det synes jeg er skræmmende. At udseendet skal være så afgørende."

Når jeg færdes i samfundet, er jeg som kvinde meget opmærksom på, hvordan jeg fremstår. Både når jeg er mor i andres påsyn, når jeg er kvinde i bylivet, og når jeg skal være professionel i forskellige sammenhænge. Nogle gange har jeg taget mig selv i at tænke så meget over, hvad den, jeg taler med, mon synes om mig, at jeg har glemt at høre efter. Så er dét at få lavet silikonebryster bare et led i, at jeg vil være perfekt i alle henseender?

Flere piger mistrives
Og kan vi overhovedet bremse den udvikling, hvor kvinder skal lave om på sig selv for at føle sig 'rigtige'? Ifølge Nina Groes skal der et stort indgreb til. Også i skolerne.

"Skolerne skal også gøre opmærksom på det her og inddrage det i undervisningen, så man kan påvirke pigerne tidligt og standse en udvikling, hvor flere piger mistrives," siger hun.

Jeg har stadig langtfra droppet ideen om at få lavet silikonebryster efter at have talt med eksperterne. Og jeg synes, det er o.k. Men jeg synes samtidig også, det er vigtigt med en debat omkring emnet og en åbenhed, så ingen tror, at det er naturligt. Som Kristina Trolle er inde på, er ens begrundelse for at gøre det den, der betyder allermest. For hvis du har det dårligt med dig selv, vil en flot kavalergang ikke gøre dig gladere. Men hvis du som mig egentlig bare er ked af, at dine bryster er forsvundet efter en eller flere fødsler, er det en anden sag. At jeg så alligevel agter at få lavet dem større, end de oprindelig var, handler nok mere om min egen personlige brystfetich, der går helt tilbage til dengang med supermodellerne.

LÆS OGSÅ: Derfor falder du for bad boys

LÆS OGSÅ: Fra Linse til naturligt look: Derfor skrumper silikonebrysterne 

LÆS OGSÅ: Sexet mig? Væk din sensualitet med 9 råd

Værd at vide om silikonebryster
Langt de fleste implantater vil skulle skiftes efter 15 til 30 år. Så du skal regne med at begynde at spare op dagen efter, at du er blevet opereret.

Små implantater giver små problemer, store implantater giver store problemer. Jo større implantaterne er, jo mindre plads er der til dem, og jo mere sandsynligt er det, at de kommer til at 'bule ud' uhensigtsmæssige steder.

Mange plastikkirurger vil ikke operere helt unge piger med helt normale barme, da det fra en patients side kræver stor overvejelse at træffe beslutningen om at blive opereret.

Du har meget ondt efter en operation og vil fx ikke kunne løfte dine børn i op til 14 dage efter.

Langt de fleste kvinder, der får lavet silikonebryster, får lavet en skål, der harmonerer med deres krop.

De fleste unge piger, der bliver opereret, vil gerne have godt med fylde opadtil.

Mange kvinder, der er blevet opereret i en ung alder, kommer tilbage senere og får lavet deres bryster lidt mindre. Kun få ønsker dem fjernet helt.

Langt de fleste implantater lægges bag den store brystmuskel, således at undersøgelse for brystkræft er mulig. Ved denne placering kan implantaterne også fjernes igen, uden dine bryster vil have ændret sig det store, idet der er mindre pres på kirtelvævet og huden, der derfor strækkes mindre.

Når du ammer, lægger mælkedepoterne sig uden på den store brystmuskel. Derfor er der stort pres på kirtelvæv og hud. Det er også grunden til, at huden bliver slap efter amningen. Kirtelvævet trækker sig sammen, men huden har svært ved at følge med.

Hvis du fortryder en brystoperation, kan det sagtens gøres om igen. Prisen er den samme, som da du fik lagt implantaterne ind.

De færreste plastikkirurger i Danmark vil lave de helt store 'Dolly Parton-bryster'.

Kilde: Benedikte Thuesen.
dupa

Henter...