Klummeskribenten oplever, at hun bliver nødt til at finde de store størrelser på nettet.
Foto: Privat | Hvis du skal bruge den største størrelse er du reduceret til online shopping.
Eurowoman

Store tøjstørrelser

Klumme: "Jeg er en størrelse 42, og det gør mig åbenbart for stor til at shoppe på Strøget. Hvad foregår der?"

Del på

Jeg er ufrivilligt blevet reduceret til sofashopper af mine yndlingshighstreetkæder, der ikke længere vil klæde mig på, når jeg stikker hovedet ind i en af deres butikker. Jeg er blevet for stor.

Af Mi Skjold brix 10.mar.2017 Livsstil

”Undskyld, jeg skal bare lige høre, om I har flere af den her T-shirt i en 42?”

”Jeg kigger lige,” siger en tålmodigt smilende ekspedient i en af mine yndlingsbutikker i high street-segmentet. 

Imens jeg venter, bladrer jeg videre i stativerne og tænker ikke over manglen på rummelige størrelser blandt eksemplarerne på bøjlerne. Udsigten til at få bare én ny klud med hjem, jeg kan hoppe i, når jeg har pudset min barselsstøvede ham af og returnerer på redaktionen, behager mig. Jeg har mentalt sparet op til den helt store klædeskabelige opgradering efter snart halvandet år i ammetop og joggingbuks.

LÆS  OGSÅ: Ida smider tøjet på Instagram, men det er med tøj op, hun får de grusomme bemærkninger

”Vi har den desværre ikke i en 42”, siger hun.

”Nå, den er udsolgt,” siger jeg selvfølgeligt for at afslutte hendes sætning. Den er også ret flot.

Men hun fortsætter.

”Nej, vi bestiller kun op til, hvad der svarer til en L. Altså størrelse 40.”

”Jamen… Jeg kan se, at den er i en 42 i den røde?”

”Hvor mærkeligt”, siger hun og tager den ubudne gæst op fra bordet, hvor den ligger med sine artsfæller i en sirlig stak.

En mandlig ekspedient kommer sin kollega til undsætning i en situation, de sikkert klassificerer som FFS: ”Forvildet fed shopper”. Det kræver i hvert fald mere end én person at håndtere og afværge krisen.

”Det beklager jeg, der er simpelthen en fejl,” siger han undskyldende og tager i en hurtig bevægelse det røde mordvåben, der har dræbt min positive selvopfattelse, ud af hænderne på hende og glider ud i baglokalet, mens han tænker (forestiller jeg mig): ”Deeet var der ingen der så. Her fås KUN op til størrelse 40.”

Men jeg så det. Jeg mærkede det endda. Som et stik af selvhad. Og en trang til at blive vred på nogen. Men det er jo ikke den arme ekspedients skyld, at jeg nu føler mig som det grådige barn på lejrskolen, der beder om anden portion, når alle ved, at der kun er budgetteret med én skål bolo pr. barn. Jeg burde vide bedre. Ingen spørger efter en størrelse 42!

”Altså, du kan købe vores eget mærke i de store størrelser på nettet”, lyder det serviceminded fra hende den tålmodige, da hun leverer nådestødet.

”Tak”.

Jeg triller målløs barnevognen med min intetanende kødtamagochie ud af butikken. Kun til størrelse 40!?!

Det bliver desværre ikke sidste gang, jeg oplever det. Næste butik, jeg opsøger bevæbnet med visa og voldsom shoppetrang, har samme størrelsessegregering under deres regime. De store størrelser findes kun på nettet. Eller i særlige kollektioner, hvis jeg er heldig og ude efter stormønstrede tunikaer og jeans med stræk, og det er bare ikke der, jeg er på konfektionsfronten. Endnu i hvert fald. Jeg sætter stadig pris på fine detaljer med en vis modernitet. End ikke på deres prismærke, hvor de mulige størrelser, tøjet fås i, står listet, fremgår det, at kollektionen fås op til 44 - når du altså skamfuldt shopper bag din skærm.

Jeg forstår det ikke. Er jeg for fed til fysiske butikker? Min BMI viser noget andet. Den er stadig på den sunde side af 25. Jeg er ud fra et sundhedsfagligt synspunkt ikke i kategorien overvægtig. Jeg er 178 cm høj, og som sådan over gennemsnittet for kvinder her til lands. Bevares. Jeg kan på ingen måde kalde mig et fnug, men alligevel er jeg i chok over, at mit ønske om en størrelse 42 og nogle gange 44, når nu jeg ikke har lyst til at ligne en kvinde iklædt bodypaint, skal forvise mig til sofashopping.

Det er et mærkeligt signal at sende, at butikkerne selv laver kollektioner i et vist størrelsesinterval, men vælger at begrænse salget af den største størrelse til nettet – nogle steder størrelse 42 og andre steder 44. Argumentet om, at det slet ikke sælger, køber jeg ikke. For hvorfor skulle designerne selv vælge at sælge de største størrelser i deres egen butik? Og hvorfor skulle nogle af de store kæder sælge deres kreativitetsforladte plus size-kollektioner i det fjerneste hjørne af selvsamme butik, hvor de har udelukket de store størrelser fra de mest trendy kollektioner og sendt dem i virtuel skammekrog?

Det er åbenbart helt forkert af mig at være større end gennemsnittet og have en hang til trendy tøj at svøbe mig i.

LÆS OGSÅ: 10 ting, der er vigtigere for dit forhold, end sex

LÆS OGSÅ: 27-årige Stine har Asperger: Jeg har aldrig lært at bearbejde følelser

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken kropstype er du?

Del på
Kommentarer (0)

Henter...