Jamilla arbejder ved mixerpult og computer i radiostudie med mikrofon foran sig.
Du kan høre Jamilla på Radio Silkeborg hver aften, når hun sender sine musik-udsendelser. Hun har taget navnet Hyldgaard efter sine plejeforældre.

Jamilla har fightet sig gennem livet - en quizbog om Rasmus Seebach hjalp hende til at sætte et mål

Jamilla kom på børnehjem som seksårig, blev mobbet og gik i specialklasse. Selvom det var en svær begyndelse, nægter hun at lade sig stoppe. Den unge kvinde kæmper for sit drømmeliv, og hun er godt på vej med jobbet som radiovært – som hun fik på trods.

hjemmet logo farve

Papiret er så vådt, at det smuldrer lidt, da den unge kvinde lægger det på skranken. Det er fjerde gang, 

Jamilla afleverer en ansøgning på Radio Skive, for hun vil så gerne være radiovært. Dagen efter får hun tilbudt nogle timer som frivillig medhjælper, og drømmen om en livsbane tager form.

– Jeg har altid villet mere, selvom jeg har gået i specialklasse, fortæller Jamilla Hyldgaard, som var ked af at gå i specialklasse, men dog også har gode minder derfra: 

– Jeg havde tre gode lærere i special klassen, der faktisk troede på mig, og støttede mig.

Hun er 22 år og stadig bag mikrofonen, men nu som lønnet radiovært på Radio Silkeborg og Radio go!FM i Aarhus, hvor hun i dag bor. Drømmen er at blive radiovært på BBC i London, og jo, Jamilla ved godt, at det er at stile højt, men som hun siger:

– I bedste fald lander jeg blandt stjernerne!

Den unge kvinde bag den orange mikrofon i et studie her på Radio Silkeborg, er ikke sådan at kue. Selvom hun bærer på en tung bagage, og indimellem ryger i et sort hul, så får hun sig selv op igen og kæmper videre for det gode liv, som hun synes, hun fortjener.

– Jeg besluttede for flere år siden, at jeg vil gå med det positive. Jeg har vendt min tankegang fra at være opgivende, til at jeg i dag tænker, at den med den hårdeste fortid, er den, der kan nå længst. Jeg har en stærk drivkraft mod at få et godt liv, erklærer hun.

Mor sagde ikke farvel

Jamilla blev født i England, men da hun var fire år, rejste hendes mor tilbage til Danmark med Jamilla, hendes tvillingesøster og deres lillesøster. De boede i et ghetto-område i det østjyske, hvor tonen var hård og pigerne meget overladt til sig selv. 

Da Jamilla var seks år, tog moderen sine tre døtre på en tur, som viste sig at være til børnehjemmet. Hun sagde ikke farvel, og de næste tre år boede de på et børnehjem.

– Det var kaos, men vi tre søstre havde hinanden. Vi så stadig vores biologiske mor, mens vi boede på børnehjemmet, men i praksis klarede vi os mest selv, når vi var sammen med hende. Og vi tre søstre er stadig meget tætte, fortæller Jamilla.

I 2013 kom de alle tre til at bo hos en god plejefamilie i Skive, men mens Jamillas søstre begge klarede sig godt i skolen og havde venner, så blev Jamilla mobbet og kom i specialklasse:

– Jeg har altid været vildt flov over at være specialbarnet, erkender hun.

Jamilla havde mange indlæringsproblemer, men hendes biologiske mor ville ikke tillade en udredning. Derfor nåede Jamilla at fylde 16 år, før hun fik diagnosen traumatiseret ADHD. 

Traumerne ligger dybt i hendes fra barndommen, men hendes ADHD blev afhjulpet med medicin, og pludselig kunne Jamilla fokusere.

– Før jeg fik medicin, kunne jeg ikke overkomme andet end at gå i skole, men efter jeg fik medicin, gik mine karakterer op og jeg fik overskud til også at være sammen med andre. Jeg fik venner for første gang i mit liv, fortæller Jamilla. 

Samtidig hentede Jamilla også styrke i musikken:

– På børnehjemmet havde jeg en quizbog om Rasmus Seebach, som mine søstre og jeg kiggede i hver aften. Jeg lyttede meget til hans musik og tekster. Det var sange, der gav mening for mig, og hjalp mig til at tænke, at jeg skulle have et mål. 

Når jeg kunne se frem og tænke, at fremtiden havde noget godt i vente, selvom nutiden var træls, så fik jeg det bedre, forklarer Jamilla.

BBC calling

Musikken er blevet Jamillas glæde, mening og nu også en mulig karrierevej:

– Jeg troede, at jeg skulle være musiker og gik også til guitar og kor i flere år, men jeg kan ikke spille og synge, erkender hun med et grin og tilføjer:

– Det var faktisk min tvillingesøster, der fik mig sporet ind på radio, for som hun sagde: "Du snakker utrolig meget" og så tænkte jeg, at det skulle jeg da prøve.

Og så er vi tilbage ved det våde papir og regnvejrsdagen, hvor Jamilla afleverede sin fjerde, og afgørende, ansøgning på Radio Silkeborg. Siden hun fik foden indenfor, har hun specialiseret sig mere og mere i at fortælle om musik:

– Alt det der rører sig i branchen interesserer mig, og jeg har efterhånden en stor viden om musikindustrien. Jeg holder øje med nye kunstnere, og når der er nyt på vej, fortæller hun.

På Radio Silkeborg har Jamilla æteren hver aften fra klokken 20-22, og hun drømmer om at komme til at lave radio i London:

– Jeg har været i London fire gange indenfor de seneste år, og hver gang er jeg på BBC en gang hver dag for at aflevere en ansøgning. Planen er at være radiovært på BBC, og nu er jeg da nået til, at en af vagterne genkender mig, og jeg har jo før haft succes med at være vedholdende, siger Jamilla med et stort smil under de viltre krøller.

Hun har forsøgt at blive optaget på Danmarks Medie- og journalisthøjskole og prøver igen, og ellers er det hendes backup-plan at uddanne sig til sygeplejerske og lave radio i sin fritid. Som hun siger:

– Arbejdet her på Radio Silkeborg har overbevist mig om, at jeg 100 procent gerne vil være radiovært. Der kan jo være flere veje til målet, og jeg tror og håber, at det lykkes mig at få det liv, som jeg drømmer om.