Dorthe har en julehemmelighed – og mange bliver overraskede, når de opdager den

To små ræve og et lille egern varmer sig ved bålet. Nissen står henne ved sin røde dør. Og et dansk lagkageflag er stukket ned i den øverste mos og topper lige nu stedets julestemning.

– Ej, der er kommet nye gaver – og der er kommet småkager i bålet, opdager Dorthe, da hun sætter to lyserøde fugle øverst på en gren, der strækker sig ind over en gammel træstub, som med julepynt og sager er indrettet som et nissebo midt i Lave Skov ved Humlebæk.

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

Ikke så mange ved, at 67-årige Dorthe Carlsen står bag det fine sted i den nordsjællandske skov og fik idéen for fem år siden.

1. december placerede hun dengang et lillebitte hjemmegjort træbord og en lillebitte bænk på stubben for at at kunne gå derhen sammen med sit barnebarn og hygge sig med at ”opdage”, at her boede der da en nisse. Men snart mistede hun faktisk grebet om stedet, da alle mulige begyndte at komme med små juleting til nisserne. Det overraskede hende – og det er faktisk ret fantastisk, synes hun.

– Da jeg lavede det, havde jeg ikke drømt om, at nisseboet ville vokse på den her måde. Familier med børn kommer og sætter ting til nissen og giver stedet liv. De stopper op her, og børnene flytter måske rundt på nogle af de små ting. Det er blevet et sted, vi kreerer sammen, uden at jeg ved, hvem de andre er. Jeg synes, det er så sjovt, at jeg, også uden at ane det, lavede en ramme, som andre bliver ved med at fylde ud.

Dorthe er selv vokset op i Humlebæk, tæt på nutidens nissested.

– Jeg er kommet her altid. Som barn var der to træer i skoven, en stor eg og en stor bøg, der stod tæt på hinanden, og min mor kaldte dem Adam og Eva. Vi var seks søskende, og når vi gik tur her med vores mor, skulle vi altid forbi Adam og Eva. 

Min mor havde altid masser af historier, hun fortalte os alt muligt sjovt, og også historier om nisser. Når vi fik kalendergaver i december, var det fra skovnisserne, og vi vidste godt, at de måske boede ved Adam og Eva, for min mor syntes, hun havde set noget rødt der engang.

Skal ikke være fint

Da Dorthes egne fem børn var yngre, var der også juleløjer. Når nisserne ikke fik grød, lavede de ballade. Og da Dorthes ældste barnebarn blev tre-fire år, var hun ikke i tvivl om, at de to skulle have et fælles, hyggeligt nissested, som skulle være hér ved Eva, som i dag er en stor træstub i skovbunden.

LÆS OGSÅ

Susanne Bier til skuespiller: ”Hvis du taler sådan én gang mere, så finder vi en anden”

Susanne Bier går op i, at alle skal behandles ligeværdigt på hendes film- og serie-produktioner. Og hvis der opstår situationer, hvor andet gør sig gældende, tager hun gerne sagen i egen hånd.

– Det var rigtig hyggeligt at gå herhen sammen. Men allerede det første år kom der også så mange andre, at jeg nu hvert år laver et nyt lille bord og en bænk og sætter frem i begyndelsen af december. Det er nogle andre, der har sat den røde dør og postkassen op – dem sætter jeg nu også frem hvert år.

Hvert år i løbet af december "vokser" nissestedet i skoven og bliver mere og mere fyldt med små ting, som folk kommer med til nisserne. Her har også været både ønskesedler og julehilsener og små tegninger, og det skal ikke se ud på en bestemt måde, understreger Dorthe.

– Stedet skal jo ikke være fint. Det skal være, lige som det bliver! Så det med at gå og gøre det "pænt", det har jeg sluppet for længe siden, for det er, som det er, og det er lige, som det skal være. Og så er det dejligt nede på jorden – man kan røre ved det, og flytte rundt på tingene, som man synes.

Mellem jul og nytår rydder Dorthe stedet op. Hun samler alle de bedste ting ind i en kurv og gemmer dem til næste års nissebo, og det der ikke kan bruges igen, bliver kasseret.

Decembers historier

For Dorthe er det helt særlige ved nissestedet alle de historier, det kan fremkalde hos børn og voksne.

– Stedet kalder på folks egne historier, for pludselig er de to små ræve jo på eventyr og sidder rundt om et bål, eller også er de nede og bage. Og så kommer fantasien i gang, det synes jeg er skønt. Jeg elsker historier – de er jo alle steder, og juletiden har særligt mange historier.

LÆS OGSÅ

Livet som pensionist har fået Birgit Aaby til at erkende, at hun er helt færdig med især to ting

Birgit Aaby befinder sig i begyndelsen af en ny livsfase. Den hvor man ikke arbejder, går tidligt hjem fra en god middag og faktisk bare gerne vil være sammen med ungerne.

– Der er jo noget magisk omkring december måned med små gaver og nisser og trolde og julemænd og kalenderhistorier, der er en masse traditioner omkring julen, som gør, at der er historier i luften i december, siger hun.

Dorthe Carlsen er oprindeligt uddannet journalist og har arbejdet med tv og været topchef i mediebranchen i mange år. I dag har hun sit eget firma og arbejder desuden i en lokal skovbørnehave. Der hører hun nogle gange børnene snakke om, hvad de skal hen til nisserne med i weekenden.

– Jeg kan høre, at for dem er det et eventyr at komme her. Og det er selvfølgelig rigtig sjovt for mig, når en siger, at han skal hen med pebernødder til nissen, og en anden fortæller, hun skal have en stjerne med. Jeg kan også se hjemme fra mit eget vindue over for skoven, at børnefamilier går herind. Op til jul kan der godt være kø ved stubben!

Nisseboet har fået så meget sit eget liv, at der er begyndt at komme ting herhen og stå, allerede før Dorthe sætter de første ting frem 1. december.

– Ja, og nu da det er blevet så besøgt, kan jeg jo ikke holde op igen – jeg er nødt til at fortsætte.