Linda er 50 år og nybagt mor: "Det er det perfekte tidspunkt at være mor"

Det er to små vidundere, der ligger på tæppet i stuen og pludrer, tvillingerne Alicia og Love. Linda og Anders er begge to 50 år, og de blev mor og far for første gang i en alder af 49 år. 

Endelig blev deres drøm om at blive forældre til virkelighed.

– Det er fantastisk, stråler parret.

Parret har naturligvis tænkt over, hvordan det bliver, når deres børn vokser op og bliver teenagere samtidig med, at de selv bliver pensionister.

– Det gælder om at holde sig i form, siger Linda og fortæller, at hun er kommet i gang med træningen igen efter graviditet og fødsel.

Anders nikker. Heller ikke han ser alderen som en hindring.

– Jeg tror snarere, vi er bedre forældre nu, end hvis det var sket, da vi var i 20'erne, siger han og mener, at de nu har en indre ro.

Ingen respons

De gik i parallelklasse i gymnasiet. Anders var hemmeligt forelsket i Linda, men hendes respons udeblev.

– Jeg anede ikke, at han eksisterede, ler hun.

– Den eneste gang, vi talte sammen, var, da du var på vej hen til kantinen og tilfældigvis tabte din pung. Jeg samlede den op og gav den til dig, siger Anders.

Mens Anders fik job i Forsvaret, var Linda au pair i udlandet, flyttede til Stockholm i en periode og nåede at være i to længere forhold. Men at etablere en familie tænkte hun slet ikke på.

– Begge gange var både jeg og min partner midt i vores karriere. Det føltes, som om vi befandt os på en udviklingsrejse, hvor vi ikke engang vidste, hvilket land vi ville ende med at bo i, siger hun.

Anders havde også været i et forhold med en lignende oplevelse som Lindas. Hans karriere var det vigtigste.

Faldt for uniformen

Men i 2007 ventede Lindas søster tvillinger, og det fik hende til at vende tilbage til sin hjemby. Hun blev venner med Anders på Facebook via fælles venner og mødte ham senere, da hun var i byen.

– På daværende tidspunkt var interessen måske ikke helt så stor fra min side, ler hun.

Men det skulle ændre sig, da Linda var til fest hos en veninde, der boede i samme bygning som Anders.

– Vi sad udenfor, da Anders kom hjem om aftenen i sin militæruniform. Det var der, jeg blev solgt, ler Linda.

Anders inviterede Linda hjem på date, og det slog gnister med det samme.

– Jeg følte, at dette var min mand, siger Linda.

– Vi havde samme værdier og samme nysgerrighed på livet. Det føltes så rigtigt.

Og Anders indrømmede, at han engang havde været hemmeligt forelsket i hende.

En knust drøm

Nu var de 37 år og ville gerne bygge en fremtid sammen med hus og børn.

Netop da de begyndte at bygge hus, fik de en glædelig besked – Linda var gravid.

 – Vi planlagde huset med tanke på, at der skulle bo et barn der, siger Linda og Anders, som var overlykkelige over at skulle blive forældre.

Men ved ultralydsscanningen i uge 18 knustes drømmen i tusind stykker. Barnet i maven var død.

– Det var sket flere uger tidligere, men jeg havde ikke bemærket noget. Følelsesmæssigt var det utroligt svært, da jeg stadig følte mig gravid. Vi besluttede os for at prøve igen, men intet skete. Vi blev undersøgt, men der var ikke noget fysisk galt med nogen af os. Det var meget frustrerende, siger Linda.

Drømmen om at få børn forsvandt, og de accepterede det. Deres liv sammen skulle fortsætte, og nytårsaften i 2015 giftede de sig.

Så mødte Linda tilfældigt en jævnaldrende kvinde, der ikke havde børn. Hun fortalte, at hun overvejede at få børn gennem IVF-behandling. 

Men det kunne ikke lade sig gøre i Sverige, da grænsen for IVF-behandlinger er 39 år for kvinder. Der var dog klinikker i udlandet, der havde en højere aldersgrænse. Hendes veninde rejste til Rusland og blev gravid.

– Man kan sige, at hun inspirerede os, siger Linda, og drømmen om at få børn spirede på ny.

Linda og Anders fandt ud af, at der var en fertilitetsklinik i Riga, hvor de kunne få hjælp. På en privatklinik i Stockholm fik de foretaget nogle indledende undersøgelser, da parret var 46 år. Alt så godt ud, og snart var det tid til den egentlige behandling.

Enorm glæde

Så kom coronapandemien, og Letland blev lukket ned.

– På trods af dette tilbageslag var vi alligevel ved godt mod, da vi levede et godt liv uden børn.

I foråret 2022 åbnede Letland op igen. Nu var Linda og Anders blevet 48 år, men drømmen om børn levede videre. De ville gøre et sidste forsøg.

Nye tests blev udført, og i efteråret 2022 rejste de til Riga for at blive gravide med donerede æg.

– Der var tre gode embryoner, og jeg blev spurgt, om jeg ville have et eller to sat op. Jeg svarede to, da det betød dobbelt så stor chance for, at det ville lykkes, siger Linda.

Derefter begyndte to ugers ventetid, før de skulle tage den første graviditetstest. Spændingen var uudholdelig.

Testen var positiv!

– Det var en enorm glæde. Men samtidig følte jeg også en enorm frygt.  Bare der ikke sker noget.

Linda skulle have lavet yderligere undersøgelser, og alt så godt ud. Snart var det tid til ultralydsscanningen, som ville ende med at give Anders en chokerende besked – tvillinger. Linda ler.

– Jeg havde glemt at fortælle ham, at jeg havde fået sat to embryoner ind.

– Men det var en posisitv overraskelse, konstaterer Anders.

På grund af sin alder gik Linda til hyppige kontroller, men beskeden var hele tiden, at alt så godt ud. Hun havde det selv fantastisk med at se sin voksende mave.

Men senere i graviditeten blev hun ramt af svangerskabsforgiftning. Der var fare for både hende og tvillingerne i maven. Linda var på blodtryksmedicin og måtte sygemeldes - og så skulle hun til regelmæssige kontroller.

– I uge 33 gik vandet midt om natten, og vi måtte ind på fødeafdelingen. Der skulle vi vente på, om lægerne mente, at jeg skulle sættes i gang eller have et kejsersnit.

Et mirakel

I uge 34 turde lægerne ikke vente længere. Ved et kejsersnit kom Love først til verden, han vejede 1770 gram og var 37 centimeter lang. To minutter senere kom Alicia, 41 centimeter lang og 1890 gram tung. Det var en enorm lykkefølelse for Linda, da tvillingerne blev lagt på hendes bryst.

– Det var så fantastisk at se dem, et rigtigt mirakel.

Fordi tvillingerne var født for tidligt, måtte de blive på neonatalafdelingen en uge, så var de stærke nok til at komme hjem. Nu begyndte et helt andet liv for parret. Tvillingerne skulle have mad hver tredje time, døgnet rundt.

– Linda er et A-menneske, jeg er et B-menneske, så vi tog forskellige vagter, fortæller Anders.

– Vi er heldige, fordi de sover så godt om natten, siger Linda, som synes, at livet som tvillingemor er fantastisk.

– Da vi kom hjem, syntes jeg længe, det var helt uvirkeligt, som om jeg ikke vidste, om det var en drøm eller virkelighed, siger hun.

Og at hun nu er fyldt 50, er ikke noget, der bekymrer hende.

– Nej, det er det perfekte tidspunkt at være mor til små børn. Jeg tror ikke, jeg på noget andet tidspunkt i livet kunne have været en bedre mor, end jeg er nu.

Selvfølgelig kan der være mange holdninger til, hvorvidt det er godt at få børn, når man er 49 år.

– Alle vi kender har været utroligt glade på vores vegne. Jeg har ikke mødt nogen, der har været negative, siger Linda.

Anders understreger også, at han er tryg i sin rolle som far.

– Jeg troede, jeg ville være sådan én, der ringede til skadestuen, så snart der skete noget med dem, men indtil videre er det kun sket to gange. Desuden har vi god støtte fra familie og venner, der kan hjælpe til, hvis det er nødvendigt. Både min og Lindas mor har været dagplejemødre. De er pensionister og er altid klar, hvis vi skal noget og har brug for en babysitter.

Parret har endnu et embryo frosset ned.

– Jeg vil gerne blive mor igen, men det der med svangerskabsforgiftning skræmmer mig. Vi har to vidunderlige børn, det må være nok, siger Linda og stryger Alice og Love over kinderne.

Artiklen er første gang bragt hos Klikk.no. Dette er en redigeret udgave.

LÆS OGSÅ

”Føj, hvad er der sket med dig?” spurgte damen 6-årige Elena – svaret gjorde hendes mor stolt

Elena har svær kronisk eksem, som har præget hende i en stor del af hendes barndom, men så kom løsningen.