Foto: Privat
Foto: Skovlide.photo
Nana og Frederik fra ”De sjældne danskere” er blevet gift: Det var alt, hvad vi drømte om
Parret, der har delt glæder og udfordringer siden teenageårene, blev lørdag gift foran familie og venner.
Det blev en kærlighedsfest ud over det sædvanlige, da Frederik og Nana Ritz Krarup, kendt fra TV 2-programmet "De sjældne danskere", sagde ja til hinanden i weekenden.
LÆS OGSÅ: Claus Elming i ulykke: Må melde afbud
Artiklen fortsætter under videoen.
Det fortæller Nana til HER&NU.
– Det var alt, hvad vi drømte om og mere til.
Parret har været kærester, siden de var blot 14 og 15 år gamle, og deres lange fælles historie prægede dagen på rørende vis.
– Da vi skulle skrive taler, gik det op for os, hvor langt vi skulle tilbage i tiden. Vi har delt så mange oplevelser, og særligt de seneste to år har været intense, fortæller Nana, som henviser til datteren Haileys sygdomsforløb, som danskerne har kunnet følge i "De sjældne danskere".
– Det gjorde det hele meget følelsesladet. Der var mange tårer hos os selv og blandt gæsterne. Præsten sagde det også så fint: Vi har allerede bevist, at vi holder sammen i både medgang og modgang.
Kærlighed midt i krisen
I de seneste to år er Hailey blevet opereret otte gange. En af operationerne blev også dokumenteret i programmet, da familien rejste til New York for en syv timer lang operation. Hvad kameraerne ikke fangede var dog et øjeblik fyldt med kærlighed og håb for fremtiden. Frederik gik på knæ i Central Park blot få timer før operationen.
– Han friede lige inden, Hailey skulle opereres. Frederik har altid sagt, at han ikke ville giftes bare fordi vi havde børn og hus, men midt i alt det svære, gav ægteskabet pludselig en dybere betydning. Da han friede, sagde han: "Det er i de hårde tider, man virkelig ser, hvor stærkt et forhold er, og sammen kan vi klare alt."
En kæmpe kærlighedsfest
Og nu, to år senere, lød kirkeklokkerne altså i lørdags. Brylluppet fandt sted på et idyllisk landsted, hvor både vielse, reception og fest blev holdt i smukke og intime omgivelser.
– Jeg tror bare, at vi var kommet til et punkt, hvor vi havde brug for at samle venner og familie og sige tak for deres omsorg og kærlighed. Det blev i virkeligheden en kæmpe kærlighedsfest, slår Nana fast.
LÆS OGSÅ: Svigerfar og svedehytte: Det var absurd
Se de søde bryllupsbilleder af parret herunder.