Premiere på 'Cirkus Arena' 2025. Lasse Sjørslev, Molly og Josefine Høgh
Premiere på "Cirkus Arena" 2025. Lasse Sjørslev, Molly og Josefine Høgh

Josefine Høgh har født

Tv-vært Josefine Høgh har født parrets andet fælles barn i fredags den 19. juni. 

logo herognu HER&NU HN

Tv-værten Josefine Høgh, 36, var pakket godt ind under dækningen af Vinter-OL, så ingen bemærkede den gave, der hele tiden gemte sig under jakken. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I februar kunne hun nemlig fortælle, at hun og manden, Lasse Sjørslev, 52, der er kendt fra TV 2 Nyhederne, ventede endnu et barn sammen. 

Nu kan parret så dele den glædelige nyhed, at endnu en datter er kommet til verden. 

– I fredags kom vores lille, elskede Betty endelig til verden. Hun tog sol og sommer med sig og spreder allerede uanede mængder kærlighed i vores familie. Lykkelig er en underdrivelse!, står der i et opslag på Instagram til et billede fra fødestuen. 

Flere kendte har ønsket tillykke i opslaget. 

– Du kunne ikke være havnet et bedre sted elskede lille Betty. Årh hvor vi glæder os til at møde dig, skriver Stephania Potalivo. 

– Kæmpe stort tillykke smukke. Hvor er det bare stort!, skriver Pernille Blume. 

Parret er i forvejen forældre til datteren Molly, der er født i 2021. Derudover har Lasse børnene Bertram fra 2001 og Liva fra 2006 fra et tidligere forhold.