Martin Johannes Larsen står foran mørkt forhæng ved pressemøde for TV 2s 'Forræder'.
Martin Johannes Larsen

Martin Johannes Larsen trækker sig fra TV 2-program

Tv-vært Martin Johannes Larsen har efter shitstorm valgt at trække sig som vært på "Nytårsfesten".

logo herognu HER&NU HN

Martin Johannes Larsen har været på mange menneskers læber, siden det kom frem, at han sammen med et tv-hold har ført sin bedste kammerart Rasmus Wallbridge bag lyset i "Alle elsker Rasmus". 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Martin har efterfølgende været ude og undskylde offentligt, og nu tager han endnu en konsekvens af den shitstorm, han står midt i. 

– Jeg har besluttet at trække mig som vært fra TV 2s "Nytårsfesten". Det, føler jeg, er den bedste beslutning både for "Nytårsfesten" og for mig, skriver Martin på Instagram. 

Han ønsker programmet og produktionen alt godt. 

Sidste år var det Melvin Kakooza, der stod som vært på "Nytårsfesten", der er et underholdningsprogram med musikalske indslag, som bliver sendt nytårsaften den 31. december. 

I år optages "Nytårsfesten" den 25. november i Koncertsalen Alsion i Sønderborg. 

Tidligere har en lang række artister som Burhan G, Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Hjalmer, Mads Langer, Drew Sycamore, Alex Vargas, Ida Laurberg, Jonah Blacksmith, Dodo & The Dodos og TV-2 optrådt til showet. Hvem der optræder i år bliver først offentliggjort senere, står der på billetsalget hjemmeside. 

HER&NU har spurgt TV 2, hvem der afløser Martin Johannes Larsen som vært, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage.