-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
Fra praktikant til cirkusstjerne: Har fundet min hylde
Sælma Vium Alakhir er gået fra at være praktikant til cirkusstjerne.
Hun er blevet et velkendt ansigt for tusindvis af danske børn gennem Ramasjang og MGP. Nu står Sælma Vium Alakhir foran endnu en stor milepæl i karrieren, når hun denne sommer debuterer i Cirkus Summarum.
Da HER&NU møder den 30-årige tv-vært i manegen under det store cirkustelt, er det svært at mærke nervøsiteten. Men den er der.
– Selvfølgelig er der nerver på. Det her er jo noget helt andet end det, jeg har prøvet før. Jeg er vant til at være vært og få andre til at shine. Her er det mere teater, sang og roller. Men jeg må indrømme, at jeg synes, det er noget af det fedeste i hele verden.
Artiklen fortsætter under videoen af Sælma, der viser kostumer frem:
Sælmas vej til børnenes tv-skærme begyndte faktisk ikke foran kameraet, men bag det. Hun startede som praktikant i DR’s markedsføringsafdeling, hvor hun lavede indhold til børn og unge på sociale medier. Samtidig drømte hun i smug om at blive vært på MGP.
– Jeg plejede lidt for sjov at gå og sige, at jeg gerne ville være MGP-vært. Men der var også noget alvor i det. Da hun senere medvirkede i en YouTube-video om MGP i 2024, blev hun for alvor opdaget, og så gik det pludselig stærkt.
– Den video blev lidt startskuddet til det hele. Først blev jeg vært på DR Ultra, så kom ”Det Store Kageshow” og bagefter værtsrollen på ”MGP”. Der er sket virkelig mange ting på kort tid, så nogle gange skal jeg også huske at stoppe op og tage det hele ind.
Artiklen fortsætter under billedet:
Selvom Sælma altid har elsket at synge, var det først gennem arbejdet med Cirkus Summarum, at hun for alvor opdagede glæden ved det. Derfor blev hun også sendt til sangundervisning, da hun fik rollen i årets forestilling.
– Vi fandt ret hurtigt ud af, at der faktisk var noget potentiale. Og nu glæder jeg mig helt vildt til, at dele det med publikum.
I årets forestilling deler hun scene med nogle af de største navne fra Ramasjang-universet som Onkel Reje, Hr. Skæg og Motor Mille.
– De andre er jo ægte legender. Jeg har set dem, siden jeg selv var barn. Hun fortæller, at hun fra første dag blev taget varmt imod af holdet.
– Når der har været ord eller ting, jeg ikke forstod, så har der altid stået en klar til at hjælpe. Jeg føler virkelig, at de har taget mig i hånden.
Artiklen fortsætter under billedet:
I årets forestilling spiller Sælma den nye pige, der ikke altid får alting til at lykkes i første forsøg. Det er en rolle, hun har det overraskende godt med.
– Jeg synes faktisk, det er vigtigt at vise børn, at man godt må lave fejl. At ting kan være svære, og at man ikke altid er perfekt.
Netop rollen som forbillede tager hun alvorligt.
– Jeg ved jo godt, at der er mange børn, som ser op til mig. Derfor tænker jeg meget over, hvad jeg står for, og hvilke ting, jeg siger ja til.
For selvom hun allerede har opfyldt sin største barndomsdrøm ved at blive MGPvært, føler hun langt fra, at rejsen er slut.
– Jeg drømmer om at få lov til at lave mere af det, jeg laver nu. Jeg føler, at jeg har fundet min hylde.