Dronning Mary fejrede Antibullis 10-års jubilæum sammen med Mikkel Hansen, Kasper Schmeichel og 80 børn. Men under den muntre leg gik det pludselig galt for dronningen.
Der var stærke kræfter på spil under
Mary Fondens festlige markering
af 10 år med det trivselsfremmende redskab Antibulli, der er udviklet til
trænere og ledere i sportsklubber.
I den gamle sporvognsremise på Østerbro, der nu er omdannet til kultur- og
medborgerhus mødtes hun med Antibulli-ambassadørerne Mikkel Hansen, Kasper Schmeichel og Frederik Løchte samt
80 børn fra de syv Antibulli-idrætsgrene
håndbold, fodbold, svømning, tennis,
gymnastik, ridning og badminton.
Artiklen fortsætter under billedet:
Kasper Schmeichel,
39, har været tilknyttet Antibulli i fem år,
mens Mikkel Hansen,
38, var med til at lancere og grundlægge
projektet i 2016.Foto: Janus Nielsen
Programmet stod på øvelserne navnelege, kædetagfat og tusindben, og i den
sidstnævnte endte dronningen med at
ligge fladt på ryggen i den store hal.
Som et tusindben skulle Mary og børnene gå langsomt ned i knæ og sætte sig
på hinanden. Det lykkedes også, men
pludselig gik det galt og hele rækken væltede – med dronningen nederst.
Det tog hun dog med et kæmpe smil,
og børnene samledes hurtigt for at hjælpe
hende på benene igen.
Artiklen fortsætter under billedet:
Da de skulle rejse sig, mistede nogen
balancen og røg bagover.Foto: Janus Nielsen
Dronningens sjove
løbeleg med børnene
Et godt fællesskab opstår ikke bare, fordi man går til den
samme fritidsaktivitet. Men det kan Antibullis gode råd
som at sige hej, lære hinandens navne at kende og tage sig
af dem, der står alene, ændre på.
Og de øvelser kastede dronning Mary og børnene sig ud i sammen med Kasper Schmeichel, Mikkel Hansen og Frederik Løchte
Nielsen.
I navnelegen skulle de præsentere sig selv og huske hinandens
navne, mens de ved kædetagfat skulle de finde nogen, der stod
alene, og danne en kæde med dem.
Annonce
Artiklen fortsætter under billedet:
– Når vi føler os trygge, tør vi mere. Vi tør prøve.
Og vi tør fejle. Det gør det sjovere at være med og
lettere at lære nyt, forklarede Mary, der deltog i
alle øvelserne på lige fod med alle andre.Foto: Janus Nielsen.
Mens sportsstjernerne var noget svære at fange, så blev Mary
hurtigt taget i hånden, og så gik den vilde jagt på flere til den
kongelige kæde.
– For omkring ti år siden stod flere af os, der er her i dag –
blandt andet dig, Mikkel, også i en sportshal. Det var i Silkeborg,
og vi skulle præsentere Antibulli for første gang. Hallen var fyldt
med håndboldglade børn, som lavede Antibulli-øvelser. Det var
virkelig en fin oplevelse, og jeg husker tydeligt børnenes begejstring. Nu står vi igen i en hal. Og den er igen fyldt med glade
børn. Men ikke kun børn, der går til håndbold. For de seneste ti
år er Antibulli-fællesskabet vokset – heldigvis, lød det taknemmeligt fra dronningen, der rundede dagen af med at samle alle
deltagerne til et gruppebillede, hvor de viftede med Dannebrog
for at fejre det gode initiativ.