Fondue med fisk
SPONSORERET indhold

Fondue med fisk og skaldyr

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vær sammen om maden på årets sidste aften og nyd en herlig fondue med fisk og skaldyr, som fanges med små net.

Af: Marie Melchior Foto: Betina Hastoft
23. nov. 2018 | Opskrift | Hendes Verden
Fondue til 6 personer | Total: en time

Ingredienser

Fiskebouillon:
2 fed hvidløg
2 stilke citrongræs
25 g ingefær
2 gulerødder
1 spsk. rapsolie
3 kaffir limeblade
2 spsk. riseddike
1 liter god fiskefond

Fisk og grønt til fondue:
12 jomfruhummerhaler
6 rødtungefileter
400 g torskeloin (inderfilet)
12 stk. rå rensede tigerrejer
250 g shiitake svampe
250 g sukkerærter
1 bundt forårsløg
1 pakke udon nudler (270 g)
diverse spirer, f.eks ærtespirer

Tilbehør:
1 skål med sød chilisauce
1 skål med teriyaki sauce

Sådan laver du fondue med fisk & skaldyr

  1. Pil og hak hvidløg, citrongræs og ingefær helt fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i skiver.
  2. Varm olie op i en gryde. Svits hvidløg, citrongræs og ingefær, uden at det tager farve.
  3. Tilsæt riseddike og gulerødder. Kog det ind i 3-4 min. Hæld fiskebouillon i gryden, og tilsæt limeblade. Lad det simre i ca. en halv time, mens grøntsagerne ordnes.
  4. Skyl og snit alle grøntsagerne, og anret dem på et stort fad eller i skåle sammen med de tørre nudler.
  5. Rødtunge og torsk skæres i grove stykker. Anret ligeledes fisk og skalddyr i skåle samlet på et stort fad eller bakke.
  6. Tænd for fonduegryden med fiskebouillon. Start med at tilberede jeres middag. Brug ”fiskenet” (fra Den Kinesiske butik eller en asiatisk butik), da gafler ikke dur til fisk. Fang maden med nettene i bouillonen, og kom nudlerne direkte i gryden. Indimellem fisker i nudlerne op med en tang, og spiser dem sammen med fisken. Til sidst nyder i suppen.

Anbefalet til dig