Louise P
SPONSORERET indhold

6 trin, som giver dig den perfekte makeup til din nytårsaften

Om lidt siger kalenderen 2020, og hvis du gerne vil starte året ud på flotteste vis, guider vi dig her til en fin – og tilmed nem – makeup.

Af: Kristian Hindø-Lings Foto: Jonas Bie
28. dec. 2019 | Mode | Eurowoman

Årets sidste aften er anledningen til at gøre lidt ekstra ud af sig selv – og dermed selvfølgelig også makeuppen.

Du er smukkest, når du føler dig godt tilpas, og derfor handler det også om at finde et makeuplook til nytår, der gør dig glad og giver dig en følelse af lidt ekstra glimmer.

LÆS OGSÅ: 19 nemme frisurer, du selv kan sætte til nytårsaften

Hvis du hverken ser dig selv som ekspert eller er fyldt med inspiration til, hvordan du skal lægge din makeup, så er der ingen grund til panik:

Vi har herunder lavet en tjekliste til dig, og vi giver dig ovenikøbet også 7 simple makeupprodukter, der giver en smuk ensartet hud og holder hele natten og gør dig nytårs-klar.

Her er 6 trin til en smuk nytårs-makeup til din nytårsaften 2020

  1. Start med at rense din hud i din favoritrens og giv huden en god omgang fugt, så den er klar til makeup. Hvis du mangler en ansigtscreme, kan vi anbefale makeup-artisternes favorit.
  2. Efter du har fugtet din hud, kan du påføre foundation for at gøre huden ensartet og fin – enten ved hjælp af en foundationpudder, der smelter ind i huden, eller en flydende foundation. Husk ikke at komme det i hele ansigtet, men kun de steder, hvor du har lidt rødmen og ujævnheder, så du får et naturligt udseende og en god base.
  3. Hvis du er bange for at skinne i ansigtet i løbet af aftenen, har næsten alle skønhedsproducenter et produkt netop til det formål. Kom lidt i panden, på næsen og hagen, og så er du sikret en mat base. Pulveret er hvidt, men har ingen farve, når det kommer på, og kan bruges til alle hudtoner.
  4. Kom lidt farve på kinderne i form af en blush, der giver liv til din vinterhud og er en mild form for ”contouring”, da det sætter fokus på de højeste punkter i dit ansigt – for eksempel kindbenene. Alternativt kan du benytte tidens mest eftertragtede skønhedsprodukt – en highlighter, der lysner og tilføjer lidt glimmer, alt efter hvilket produkt du vælger.
  5. Nu hvor du har styr på basen, kommer det store spørgsmål: skal der være mest fokus på dine øjne eller dine læber? Hvis du er skrap til makeup, kan du sagtens gå efter begge dele, men det kræver lidt snilde.
    1. Hvis du vælger læber, kan du vælge en mere dristig farve, end du ellers ville. Gå efter klassikeren og mal dine læber blodrøde, men hold resten af makeuppen neutral og bland din foundation med ansigtsolie eller en highlighter for en flot glød.
    2. Hvis du vil have fokus på øjnene, kan du vælge et stramt og simpelt cat eye-look, hvor du skal bruge en god eyeliner og en rolig hånd eller gå efter en sort overdrevet tyk eyeliner og blege læber for et lækkert 60’er-look. Vil du gå efter et mere nedtonet makeuplook, kan du lægge en ferskenfarvet øjenskygge på hele øjenlåget. Brug derefter øjenskyggen som blush ved atlægge den lidt højt på kinden og tone den ind i øjenskyggen.
  6. Som det sidste af makeuppen skal der styr på brynene. Kom en bryngel på, så sidder dine bryn, hvor de skal. Alt efter hvilken type bryn, du har, og hvor markante, du ønsker dem, kan du gå efter en klar bryngel, der giver hold, eller en pigmenteret bryngel, hvor du samtidig får en smule farve.

Bonus: Nytårsaften er også en oplagt mulighed for at gøre lidt mere ud af dit hår. Brug nogle gode produkter til at få det til at sidde, som du ønsker, hvad enten det er krøller, glat hår eller opsat hår. Mangler du inspiration til flotte frisurer, kan du finde hårinspiration blandt disse festlige varianter – perfekt til nytårsaften – lige her.

Anbefalet til dig