Mortada Haddad og Elvira Pitzner
Mortada Haddad og Elvira Pitzner

Mortada og Elvira afslører: Det mest rørende øjeblik fra brylluppet

Der blev både grinet og grædt, da Mortada Haddad og Elvira Pitzner sagde "ja" til at elske og ære hinanden i medgang og modgang. 

logo herognu HER&NU HN

I hele tre dage var 28-årige Elvira Pitzners og 37-årige Mortada Haddads familie og venner mødt op for at fejre kærligheden i Frankrig. 

Artiklen fortsætter under videoen:

Det smukke slotsbryllup foregik på Chateau Fengari i Bordeaux, og til HER&NU sætter parret ord på, hvilke følelser de har i kroppen i dagene efter den store livsbegivenhed. 

LÆS OGSÅ: Datteren bad Sivas fjerne dele af hans nye album

– Efter tre dages bryllupsfejring har stilheden endelig lagt sig. Det hele føles stadig ret uvirkeligt. Vi havde samlet venner og familie fra mange forskellige steder i verden, og ønsket var at skabe en intim, kærlig og nærværende ramme, og det blev det, siger Mortada. 

Vi grinede og græd

Lige nu er parret ved at tage alle indtrykkene ind efter de tre dage, som de både kalder for "meget intense" og "fantastiske".

– Der var mange højdepunkter, men ét af de mest rørende øjeblikke var selve vielsen, som foregik i haven foran slottet, omgivet af dem vi elsker. Der blev både grint og grædt, og vi følte os virkelig set og båret af alle omkring os, deler de. 

Elvira Pitzner blev fulgt op af sin far, erhvervsmanden Hans Helmgaard Kristiansen. 

LÆS OGSÅ: Carla Mickelborg har landet drømmejobbet

Hvad vil I særligt huske tilbage på?

– Noget af det, vi kommer til at tænke mest tilbage på, er følelsen af samhørighed. At alle gav sig hen til øjeblikket, dansede, grinede, snakkede og lod sig rive med. Det var ikke bare en fejring af os to, men af kærlighed i det hele taget, afslutter de. 

Magien stopper dog ikke ved brylluppet. Parret har nemlig taget et par dage ud af kalenderen til bryllupsrejse i Frankrig for den lille familie, der også består af parrets otte måneder gamle datter, Sophia.