Christel Trubka og Fleur Trubka
NIELSEN, JANUS
Mor ser Christel knalde på tv: "Jeg kigger da på"
Christel Trubkas mor, Fleur, ser interesseret på, når hendes datter eksempelvis har sex på "Paradise Hotel".
Christel Trubka er meget tæt med sin mor, Fleur, og der er ikke det emne, de to ikke kan snakke om. Heller ikke sex er et tabu mellem mor og datter, der begge deler intime detaljer med hinanden.
Ikke engang kameraer på "Paradise Hotel" kan få en blufærdig side frem hos Christel. Faktisk har hun tidligere fortalt, at hun synes, det er frækt at se sig selv knalde på tv.
Artiklen fortsætter under videoen...
Og mens hele Danmark kan se med, når Christel dyrker lagengymnastik på det mexicanske hotel, så er hendes egen mor blandt seerne.
– Jeg kigger da på. Tænk nu, hvis hun lavede noget, der så spændende ud. Så kunne vi snakke om det, når hun kom hjem, fortæller Fleur i ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet".
Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.
Værten Marcus Eklund spørger hende, hvordan det var at se sin datter tage en tur i Eiffeltårnet – og henviser til, da hun hyggede sig i sengen med både Theis og Lucas.
– Fedt. Det er der mange, der gerne ville have prøvet. De tør bare ikke. Mange er bange for, hvad andre folk tænker og siger, fortæller Fleur, mens Christel tilføjer:
– Jeg ved, at "Paradise Hotel" ikke laver porno. I så intet, lyder det fra Christel, der slår fast, at seancen varede få sekunder og påpeger, at det ikke var den eneste trekant, der fandt sted på hotellet.
Det tyder dog på, at det har taget noget tilvænning for mor Fleur. Hendes øjne var i hvert fald ikke lige så rettede mod skærmen, da Christel som 18-årig medvirkede i "Paradise Hotel" i 2015. Dengang måtte hun nemlig kigge væk.
Lyt til afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Christel Trubka og hendes mor, Fleur, herunder, eller hvor du normalt hører dine podcasts.