Thomas og Amalie Maria fra "Love Island" 2025
Foto: Janus Nielsen
Amalie Maria fra "Love Island": Det har været hårdt
Det har ikke været let for Amalie Maria at følge Thomas og Albertes relation i villaen.
Amalie Maria har sat nogle ord på, hvordan det har været at skullet følge med i Thomas og Albertes relation inde i villaen – en oplevelse, der har været både følelsesmæssigt udfordrende og svær at håndtere, mens programmet har rullet over skærmen.
Artiklen fortsætter under videoen:
At stå midt i trekantsdramaet har været en følelsesmæssig udfordring for hende, har Amalie Maria fortalt til HER&NU:
– Det er hårdt at
se. Jeg forstår godt, at hvis man har været glad for en person, så kan man ikke
bare smide det væk. Det er helt forståeligt – og Alberte er også en skøn pige.
De havde jo deres tid derinde, så jeg forstår godt, at Thomas havde svært ved det.
Jeg bebrejder ham overhovedet ikke. Vi er
et andet sted nu, men det er selvfølgelig bare ikke fedt at se på.
Selvom programmet blev optaget for omkring et år siden, så har det stadig været en udfordring at se situationen udfolde sig igen på tv.
– Det er ikke
nemt, at se den person, man elsker, være sammen med en anden. Det er noget, man
helst ikke vil konfronteres med. Alle har jo haft en fortid – også med deres
ekskærester – men det er bare ikke meningen, at man skal se på det. Lige nu får
man det bare smidt i ansigtet, fordi programmet ruller, og så bliver man
virkelig trukket tilbage til den tid. Samtidig skal man også huske på, hvor
langt man er nået sammen, fortæller hun.
Amalie Maria fortæller til slut, at hun har et godt forhold til Alberte, og at de i dag er blevet veninder. Men mest af alt ser hun dog frem til den 5. januar, hvor hun har termin og kan byde sønnen Atlas velkommen.