Det vil vi hos Realityportalen gerne hylde. Derfor har vi spurgt vores læsere, hvilket tv-øjeblik, de mener, fortjener at løbe med titlen.
Nogle øjeblikke har vi set igen og igen, andre har vi ikke kunnet glemme. Det er dem, der har været nomineret som årets tv-øjeblik.
Artiklen fortsætter under videoen:
Med 18 procent af stemmerne har læserne kåret Mohammed Osman og Rand Jamal som vindere af Årets tv-øjeblik 2025. Øjeblikket, hvor vennerne når i mål i Key West i "Først til verdens ende".
– Vi er utroligt beærede over at have vundet prisen som Årets tv-øjeblik. Da vi endelig krydsede målstregen i Key West, havde vi aldrig forestillet os, at vores rejse og historie ville gøre så stort et indtryk på seerne. Det er en kæmpe anerkendelse, og vi er virkelig stolte, skriver Mohammed og tilføjer:
– Stort heads up til de andre, der også var nomineret - og en særlig tak til alle jer, der har stemt på os, sendt os en besked eller stoppet os på gaden og fortalt, hvilken betydning vores rejse har haft for jer. Vi håber snart, at vi kan lave endnu mere tv.
Artiklen fortsætter under billedet:
Mohammed Osman og Rand Jamal kommer i mål i Key WestFoto: Strong Production
- At komme i mål i KeyWest, efter hvad der ellers lignede en umulig opgave for os både fysisk og mentalt, var det bedste øjeblik i vores rejse! Og det er fedt at se, Danmark syntes det samme, fortæller Rand, der er taknemmelig for at seerne har sendt dem så meget kærlighed og det motiverer dem.
Amalie Klæstrup og Otto Olrik, der valgte at forblive gift i DR-programmet "Gift ved første blik", indtager en flot andenplads.
Amalie Klæstrup Nielsen og Otto OlrikFoto: Brian Lichtenstein/Snow Productions/DR
Det var et tæt løb om andenpladsen. Anton Basbas, der vandt "Robinson Ekspeditionen", var blot to stemmer fra at sikre sig sølv, men må i stedet nøjes med en flot og fortjent tredjeplads.