(Foto: TV3 / Lemche & Serup)
Lotta Lemche & Sille Serup / TV3
"Paradise Hotel"-par skal giftes
Jeanette Dzienis og Julian Damhus, kendt fra "Paradise Hotel" sæson 8, er blevet forlovet under en romantisk ferie på Santorini.
Jeanette Dzienis og Julian Damhus mødte hinanden første gang i sæson otte af "Paradise Hotel" tilbage i 2012, og meget er sket siden da.
Artiklen fortsætter under videoen.
I dag er de stolte forældre til to børn, og nu skal de giftes.
På Instagram afslører Jeanette den glædelige nyhed med et romantisk billede, hvor Julians hånd kærligt holder hendes, og på hendes finger glitrer en imponerende diamantring.
– I said YES, skriver hun i billedteksten.
Alt tyder på at frieriet fandt sted i de magiske omgivelser på Santorini – den græske ø, der med sine hvidkalkede huse og blå kupler nærmest er skabt til romantik. Som prikken over i’et, ser det også ud til at Julian gik på knæ på Jeanettes fødselsdag.
HER&NU har været i kontakt med Jeanette, som fortæller, at det var en magisk oplevelse, men at hun ønsker at holde detaljerne for sig selv.
Se opslaget fra Instagram her.