Elvira Pitzner til Mofibo Awards 2026, hvor hun er nomineret med sin bog "Elvira: Et nyt perspektiv" i kategorien biografi og dokumentar.
Foto: Lars E. Andreasen
Mere tv på vej? Elvira Pitzner med kryptisk udmelding
Ifølge Elvira Pitzner har hun masser at se til, ligesom en ny sæson af "Girls of Copenhagen" skam har været på tale.
Den 28-årige tv-profil Elvira Pitzner var i det hemmelighedsfulde hjørne, da hun trådte ind på den røde løber til Mofibo Awards 2026.
Hun har nemlig masser af jern i ilden, forsikrer hun, men da HER&NU spørger ind til, hvorvidt seerne kan forvente endnu en sæson af "Girls of Copenhagen", er svaret lettere kryptisk.
Artiklen fortsætter under videoen:
– Det kan jeg ikke rigtig sige noget om.
Men du ville være klar på en ny sæson?
– Muligvis, lyder det fra Pitzner, som dog gerne vil bekræfte, at en ny sæson har været på tale.
Hertil vil den fremmødte presse gerne vide, om tv-profilen allerede er blevet spurgt.
– Det er vi muligvis, siger Elvira og tilføjer, at hun stadig har kontakt til de andre kvinder fra første sæson, som tæller Philine Pi Roepstorff, Didde-Mie Lykke og Laura Tønder.
– Vi snakker sammen i ny og næ. Vi er meget i hver vores lande og rundt omkring, men det er nogle dejlige kvinder, slår Elvira Pitzner fast.