Rikke Gøransson til pressemøde på 'Paradise Hotel' 2026
Rikke Gøransson til pressemøde på "Paradise Hotel" 2026

Kan ikke sige nej: Rikke Gøransson klar til ”Robinson Ekspeditionen”

Det er ikke udelukket, at Rikke Gøransson gør comeback i "Robinson Ekspeditionen". 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Rikke Gøransson har sagt nej til at medvirke i et hav af tv-programmer. Det afslører hun i nyeste episode af "Marcus og Realitypanelet". 

Artiklen fortsætter under videoen:

Det skyldes dels, at hun skal blive i folden hos Viaplay, som står bag "Paradise Hotel". Dels handler det også om, at programmer som "Fear Factor" og "Alene i Vildmarken" bestemt ikke trækker i tv-darlingen. 

Men der er ét program, som ovenikøbet er in-house, hun får svært ved at sige nej til, og det er "Robinson Ekspeditionen".

Et program, som hun ovenikøbet har vundet tilbage i 2007. 

– Prøv at hør, jeg har tænkt over det, men det kan ægte kun gå dårligere – jeg er 20 år ældre og har fået et barn. Men jeg ved ikke, om jeg ville kunne sige nej, siger hun i podcasten. 

'Robinson'-vinder år 2007: Rikke Gøransson – som efterfølgende blev vært for ‘Paradise Hotel’ (Foto: TV3)
'Robinson'-vinder år 2007: Rikke Gøransson – som efterfølgende blev vært for ‘Paradise Hotel’ (Foto: TV3)

Samtidig slår hun fast, at det ikke kun handler om flid og hårdt arbejde og at vinde overlevelsesprogrammet. 

– Der er også noget med tilfældigheder i "Robinson". Hvilke mennesker er med? Det handler ikke kun om, hvor sej du er som 40-årig eller 20-årig. Det handler om tid og sted, og hvordan vinden lige blæser, slår Rikke fast. 

Så der ikke en snert af dig, der kunne finde på det igen?

– Jo! Jo, det er det, jeg siger. Det kunne jeg godt, tilføjer hun. 

Samtidig ville det være underligt for hende at vende tilbage i formatet, da hun har haft en plads på holdet bag kameraet.

– Nu har jeg også været bag kameraet, hvor jeg har været med til at optage det. Jeg har været natte-VJ to gange, så det ville være så mærkeligt pludseligt at ligge derude igen. Jeg har vundet det og arbejdet på det, forklarer hun om de splittede følelser. 

Du kan høre hele episoden af "Marcus og Realitypanelet" lige her, eller hvor du normalt hører dine podcasts.