I næsten to år dannede Lenny Pihl og Kristine par, men i februar i år gik forholdet i stykker.
Nu har Lenny i stedet kastet sin interesse på en af de nyeste deltagere fra "Paradise Hotel".
LÆS OGSÅ: Elijah Spears på hospitalet efter groft overfald
Det afslører han i podcasten "Marcus og Realitypanelet", da værten Marcus Eklund spørger, hvilken af pigerne fra den nye sæson, Lenny finder mest attraktiv.
– Jeg har jo skrevet lidt med Mathilde. Vi skriver sammen en gang imellem. Så ja, det er Mathilde, fortæller Lenny, mens han sidder ved siden af Mathilde i studiet.
– Hvor er du sød. Jeg hader mænd, men jeg kan godt lide Lenny, siger hun, hvilket får Alberte – den tredje gæst i studiet – til at udbryde:
– Er den halvt inde?
– Jeg er på vej ind. Ej, Vi skal ud en dag og hygge os og drikke lidt.
Podcasten "Marcus og Realitypanelet" er leveret i samarbejde med Just Eat.
LÆS OGSÅ: Alberte afslører: Fik opsang af produktionen
Ikke klar til kærlighed
Selvom Lenny gør sit bedste, lader det til, at der stadig er et stykke vej til Mathildes hjerte.
– Den er ikke halvt inde. Vi er bare gode venner, slår Mathilde fast og tilføjer:
– Jeg tror ikke på kærligheden.
Og måske er det også meget passende, at Lenny ligesom Mathilde tager en pause fra kærligheden. I podcasten "112 for knuste hjerter" har han tidligere afsløret, at han er blevet vraget otte gange, og i "Marcus og Realitypanelet" lægger han heller ikke skjul på sine egne følelser:
– Jeg tror heller ikke på kærligheden. Jeg er i en fase, hvor jeg holder kæmpe afstand. Jeg ville aldrig turde kaste mit hjerte ud i noget. Lortet er lukket og låst, slår han fast.
Hør hele afsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Mathilde B, Lenny Pihl, Rosa og Alberte herunder: