Dar Salim: "Hvis jeg ikke skal have flere børn, er jeg bare så lykkelig for ham, jeg har"

"Vil du ha’ en rundtur?"

Dar Salim bor i en ualmindeligt dejlig penthouselejlighed for enden af Islands Brygge, og han vil gerne vise den frem. Den betagende udsigt over havnen. Hyggehjørnet, han er ved at indrette i stuen med kæmpestore nyindkøbte puder og tæpper fra Marrakech og et biograflærred-stort fjernsyn, der er gemt bag et forhæng, der kan køre fra ved et tryk på en knap, fordi ”sådan en skærm er så grim at se på”. Den store tagterrasse med jacuzzi, udekøkken og en enorm sofa.

Det misundelsesværdige walk in closet. Og soveværelset, hvor sengegærdet på den store dobbeltseng gemmer på endnu et fjernsyn, der kan køres op og ned. Den et år gamle Staffordshire Bull Terrier, der lyder navnet Maxi, følger med rundt og vil gerne lege hele tiden. Han bliver dog forvist til sit eget område, da vi sætter os ved spisebordet, og han affinder sig med at gumle i et stort kødben i stedet. Her mangler ikke noget. Og Dar er stolt af det hele. Men …

"En stor del af mit liv har handlet om at opnå en masse ting. Den ene dag har sgu bare taget den anden, og det ene mål har taget det næste. Min favoritkomiker Louis C.K. forklarede det engang på en sjov måde. Han sagde, at vi alle sammen har sådan et hul herinde…"

Han tager sig til brystet.

"Og han sagde, at folk hellere vil blive mordere i deres bil ved at kigge ned og sms’e og dermed køre andre mennesker ned, end de vil lægge telefonen væk og et øjeblik mærke ensomheden indeni. Mærke det hul, vi har i os, som skal fyldes op med et eller andet. Jeg tror måske, at mit hul har været dybere end mange andres, og at jeg derfor har haft behov for at fylde meget i det. Jeg tror, at mange, der er nået langt i deres karriere, har det sådan, for det hul indeni er også en drivkraft.

Men det er ikke altid den reneste øko-benzin, man hælder i det. Ofte er det også noget beskidt, sort diesel. Min drivkraft har reddet mig fra mange ting og har drevet mig til det sted, hvor jeg er i dag, men øvelsen for mig de sidste seks-syv år har været at skrue ned for alt det, jeg har haft behov for at fylde hullet ud med. Uden at skrue ned for ambitionerne og uden at tage noget væk fra det, som jeg elsker at lave. Jeg har skullet finde ud af, hvad det egentlig er, jeg også skal proppe ned i det hul."

Dar Salim er blevet et stort navn både herhjemme og i udlandet. Han har medvirket i et hav af film og tv-serier, fra 'Dicte' og 'Borgen' til 'Game of Thrones' og Ridley Scotts 'Exodus'. Lige om lidt er han aktuel i den danske actionfilm 'Underverdenen 2', og ugen efter har Hollywoodfilmen 'The Covenant' premiere i USA. Her har Jake Gyllenhaal den ene hovedrolle. Dar Salim har den anden. Vi skal tale lidt om de film, men først skal Dar lige svare på sin søns alder og sin civilstatus til faktaboksen. Sønnen er 12 år. Dar har ham fra et tidligere forhold.

Og er du single, har du kæreste eller …?

"Jeg er ugift."

Han griner.

Du er ugift…? 

"Ja."

Godt så. Det kan vi jo lige vende tilbage til.

Vi tager fat i filmene først. I 'Underverdenen 2' spiller Dar hjertekirurgen Zaid, der er røget i fængsel efter at have været i krig mod den københavnske underverden for at hævne sin afdøde bror. Det eneste, Zaid har i tankerne, er at komme ud og være der for sin søn, så da har bliver tilbudt en aftale med PET om frihed mod at infiltrere bandemiljøet, slår han til.

"Men i virkeligheden sker der det, at han for hvert skridt, han tager mod sin søn, kommer længere væk. Det indser publikum, lang tid før Zaid gør, og han kommer længere og længere ned i mørket."

Så filmen handler i virkeligheden om et far-søn-forhold, kan du genkende noget af dig selv i det?

"Jeg kan genkende noget i alle mine karakterer, for jeg kan jo kun trække på min egen erfaring, fantasi og research. Det, der er vigtigt for mig, er at gøre den karakter, jeg spiller, til et rigtigt menneske. Zaid er blevet hjertekirurg på trods af en svær baggrund, og den målrettethed kan jeg genkende hundrede procent fra mig selv. Men det er aldrig en til en som f.eks. at tænke på sin egen søn, når man spiller far. Det er ikke sådan, det fungerer.

Man låner sine følelser ud til det menneske, man spiller, og reagerer, som han ville gøre. Man skal lade sig overraske af sine egne reaktioner, ligesom man gør i sit eget liv, og faktisk ender det tit med, at jeg lærer mig selv lidt bedre at kende efter, at jeg har spillet en ny rolle. Man kan ikke være en god skuespiller uden hele tiden at mærke efter, hvad det vil sige at være et helt menneske i meget forskellige situationer, og dermed kan man ikke undgå at aktivere nogle af sine egne følelser i sin karakters liv.

Jeg er også meget åben og meget modtagelig i forhold til, hvordan andre mennesker har det. Jeg skal faktisk koncentrere mig om at lukke ned, for hvis ikke jeg gør det, opstår der tankemylder og følelsesmæssigt rod. Jeg har det som om, jeg har antenner smurt ud over hele kroppen som en creme. Jeg kan hurtigt mærke, hvem der har det godt, og hvem der ikke har det godt, når jeg kommer ind i et rum, og jeg registrerer lynhurtigt folks intentioner.

Hvordan er det at spille over for så stor en verdensstjerne som Jake Gyllenhaal?

"At lave den film var en vanvittig proces. Udover hele Hollywoodapparatet, størrelsen på produktionen og det at spille overfor en af vores generations allerbedste, så lavede instruktøren, Guy Ritchie – en legende, som jeg er kæmpe fan af – hele tiden alt om. Det er bare hans måde at arbejde på. Det gjorde, at jeg blev nødt til at smide al min forberedelse væk og starte forfra hver dag. Man kunne nemt være blevet slået ud, men jeg tænkte, hvis du vil arbejde på det niveau, så må du bare omstille dig.

Jeg havde også besluttet hjemmefra, at jeg ville abstrahere fra, at Jake er en kæmpe stjerne, og ikke falde for fristelsen til at bede om en selfie. I stedet ville jeg behandle ham som en ligeværdig og sørge for, at mine replikker borede sig helt ind i hjertet på ham. Samtidig er det selvfølgelig vigtigt at kende sin plads og rette ind, hvis det er det, situationen kræver. Men jeg var ikke bange for at sige, hvis der var noget, jeg syntes, vi kunne gøre på en bedre måde. Det fungerede, og vi kom godt ud af det med hinanden."

Vil du gerne forfølge en international karriere, hvis verden åbner sig fuldstændig efter denne rolle?

"Altså, man kan sige, at verden er åben. Jeg får tilbudt hovedroller i Tyskland. Jeg får tilbudt hovedroller i Sverige. Måske medfører den her rolle flere ting i USA, men mit fokus er stadigvæk det samme. Jeg bor her i Danmark. Her er mit hjem. Her er min base. Min søn går i skole her. Han har sine venner her. Vi skal ingen steder. Og hvis den næste TV2-serie er sjovere end den næste Hollywoodfilm, så er det den næste TV2-serie, jeg laver."

Hvad har du og din søn sammen?

"ALT! Det har vi virkelig. Jeg har desværre proppet en virkelig dårlig og plat humor ned i ham, så han er forfærdelig plat, men jeg synes, det er mega sjovt. Lige siden han var helt lille, har jeg også proppet ham med al slags mad, så han eksperimenterer med mad, han smager på al slags mad, han laver selv mad, vi laver mad sammen, og vi går på restauranter.

Vi har lige været i Marrakech, og der smagte han også på alt. Han er jo en stor dreng nu, men han putter sig stadig ind til mig, når vi ser en film. Og så snakker vi om alt. Der er ikke noget, der hedder skyld og skam i opdragelsen af ham. Der er klare regler, men det er regler, han har forstået. Når vi kun er os to herhjemme, hvorfor er det så mig, der skal tage opvasken hver gang?

Selvfølgelig skal han hjælpe til, og det gør han. Han går også med hunden, og han giver den mad om morgenen. Samtidig får han lov til en masse, og han er virkelig en privilegeret dreng. Det eneste, han ikke må, det er at lyve. For hvis han gør det, så kan jeg ikke hjælpe ham. Jeg har sagt til ham, at lige meget hvad han er kommet til at gøre, og lige meget hvor forkert det er, så skal han sige det til mig, for jeg vil altid være der og hjælpe ham. En anden vigtig ting, jeg har installeret i ham, er, at han ikke skal give op. Hvis du prøver igen, skal det nok lykkes, siger jeg til ham."

Tænker du over, at han snart får sit eget liv i højere grad?

"Ja, men det skal han have plads til, og mit hjem er ret åbent. Jeg har gjort mit hjem til stedet, hvor hans venner kommer, og vi har jo faciliteterne til det. Jeg glæder mig til de nye faser, der kommer, og jeg har aldrig tænkt, åh, bare jeg kunne gå tilbage i tiden med ham. Jeg glæder mig til, at han skal holde fester på tagterrassen, og til, at han får en kæreste, som kommer med herhjem."

Ordet kæreste bringer tankerne tilbage til begyndelsen af interviewet. For hvor er Dar egentlig helt personligt i sit liv lige nu.  

"Altså, du fisker efter …"

Jeg fisker efter 'ugift'?

"Ugift, ja, og hvad det betyder, okay…"

Han griner.

"Altså, jeg vil sige, at jeg ikke har fundet kvinden i mit liv endnu, men jeg ved ikke helt, hvordan jeg lige skal tale om det."

Han holder en lille pause.

"Der findes to slags mennesker. Dem, der skriver på Facebook eller Instagram, hver gang de får en ny kæreste, og dem, der ikke gør. Jeg forstår godt glæden ved at fortælle, at nu har jeg fået en kæreste, og at man gerne vil dele det med verden. Men hvad så, hvis ikke det går? Skal man så til at forklare?

Det er det, jeg ikke har lyst til, og derfor taler jeg normalt ikke højt om mine kærester. Men ugift… du vil gerne vide, hvad der ligger i ugift… hold kæft, hvor man kan snakke meget udenom, hva’!"

Han griner og vrider sig lidt på stolen.

"Jeg kan sige, at jeg har haft nogle forhold de sidste fem-seks år, hvor jeg har arbejdet på det på en anden måde. Hvor der har været nogle fælles punkter og en tiltrækning, men hvor jeg nok grundlæggende tidligt har kunnet mærke, at det ikke var forhold, der kunne vare ved. Men jeg har lært mig selv bedre at kende igennem de forhold, og jeg har fået lært en masse ting, som jeg nok skulle have lært i 20’erne eller 30’erne."

Hvad er det for nogle ting?

"Jamen, alle de fejl, man begår, når man er ung, men som lærer en at vise følelser og kommunikere i et forhold. Altså, at man helt grundlæggende lærer at åbne op i stedet for at holde igen.

Det der med at tro, at det beskytter en selv at holde igen, det er ikke rigtigt. For når det går galt, så finder man som regel ud af, at de ting, man fortryder, det var de ting, man ikke gjorde. Det var det, man ikke gav. Det var de gange, man ikke fik sagt "jeg elsker dig". Det er det, man fortryder. Ikke alt det, man sagde og gjorde. Det har jeg i hvert fald selv oplevet.

Jeg har også lært, at jeg er virkelig dårlig til at slippe folk. Jeg synes, det er meget sørgeligt at give slip på mennesker, som man kender rigtig godt, og som man har grinet med på en intim måde. Og derfor er jeg nok kommet til at blive i nogle forhold i længere tid, end jeg skulle. Det burde jeg have lært i 20’erne, men det er noget af det, jeg har brugt noget tid på de senere år. Og jeg er heldigvis sindssygt lærenem, når jeg først sætter mig noget for."

Og det har du haft succes med på det seneste?

Han griner igen.

"Jeg øver mig lidt på det. Det er det, jeg gør. Jeg øver mig på det. Jeg har ikke behov for flere testforhold, så hvis det ikke føles rigtigt, siger jeg pænt farvel, og hvis det føles godt, jamen, så nyder jeg det. Det er der, jeg tror, jeg er lige nu, og det er sgu meget dejligt. Det er et dejligt sted at være."

Oplever du også en hurdle i forhold til, at nogle har set dig i en rolle og synes, du er sød, og når de så møder dig i virkeligheden…

"Så bliver de dybt skuffede!"

Han griner højt.

Nej, det var ikke det, jeg ville sige, jeg ville høre, om det gør det mere besværligt at finde en kæreste, når man er kendt, fordi der ligesom er et ekstra lag i det?

"Ja, det kan helt sikkert være en udfordring. Men heldigvis er jeg meget sødere og sjovere i virkeligheden end i mine roller, så det bliver de ikke skuffede over, haha. Nej, men altså, selvfølgelig er det en hurdle, hvis jeg gør det til en hurdle. Og det gør jeg. Eller – det har jeg gjort, men det er også noget af det, jeg prøver at lade være med.

Jeg skal jo huske mig selv på, hvordan sådan noget foregår normalt. Hvis man f.eks. er til et middagsselskab, hvor der er en, man synes er sød, så smiler man til hinanden. Og næste gang, man ses, er det nemmere at gå hen og sige, hey, kan du huske, at vi så hinanden der og der. Så har man en fælles reference, og så kan man begynde at finde ud af, om man kan lide hinanden eller ej.

Men min udfordring er, at den fælles reference har jeg jo med det meste af Danmark. Og så kan man sige, at det som udgangspunkt må være nemmere at starte en samtale. Og hvis det menneske, som begynder at tale med mig, er fascineret af, hvad jeg laver og har opnået, er det selvfølgelig helt okay, at det er det, vi taler om først, bare vi så kommer videre til alt muligt andet, der har med den menneskelige relation at gøre.

Jeg kan jo også blive fascineret af, at en kvinde er en dygtig journalist eller sygeplejerske, men hvis kemien ikke er der, eller hvis hun viser sig at være langt fra mig værdimæssigt eller er der af de forkerte grunde, så betyder det jo ikke længere noget for mig, at hun er en dygtig journalist eller sygeplejerske.

Så det, man laver, må aldrig stå i vejen for det ægte menneske bagved. Og det går begge veje. Jeg kan hurtigt mærke, om det menneske, der taler til mig, kan se MIG, eller om hun taler til sin forestilling om skuespilleren Dar Salim.

Jeg anerkender også, at det kræver sin kvinde at kunne være i mit liv. Det kræver en vis portion ro og et grundlæggende selvværd at kunne abstrahere fra den ydre larm, tempoet, opmærksomheden på de sociale medier og på gaden, og hvad der ellers følger med i mit liv. Den ro og det selvværd er ikke noget, man kan give et andet menneske, uanset hvor meget man prøver. De skal komme med det selv. Det har jeg også måttet lære."