Husk, at være god ved dig selv
Hvad er din skønhedshemmelighed?
Jeg tror det er noget med at spise varieret og drikke en masse vand. Jeg er ikke selv så god til det, men jeg prøver. Fugten indefra, tror jeg er vigtigere end de cremer du smører udenpå.
Hvilket skønhedsprodukt har du altid i tasken?
Læbepomader. Jeg har tonsvis. Mine favoritter lige nu er fra Carmex – den er frisk. Og fra Decléor fordi den har en behagelig, rar duft at falde i søvn til.
Hvis du kun måtte give ét skønhedsråd, hvad skulle det så være?
Husk at være god ved dig selv. Og husk at tage den med ro. Stress klæder ingen.
Hvem har god skønhedsstil ifølge dig?
Mine kolleger Gitte Lindstrøm og Femke Mølbach Slot ser altid dejlige ud. De har begge en glød og en udstråling, der gør makeup overflødig, og de er gode til at være gode ved dem selv.
Hvis du skal forkæle dig selv skønhedsmæssigt, hvad gør du så?
Så kan jeg godt finde på at gå i sauna. Så tager jeg min yndlings produkt fra Suki Skincare på, og sidder der længe og dufter af citrongræs. Så slapper jeg af.
Køb den hos www.pureshop.dk.
Hvilken skønhedsoplevelse husker du som den allerbedste?
Jeg var tre dage på badehotellet Skansen i Båstad i Sverige med min forlovede. Det var så dejligt at hive tre dage ud af kalenderen, få dejlige Decléor behandlinger og spise god mad. Den opvarmede pool var særlig fantastisk – at sidde i varmt vand og mærke den kolde luft i ansigtet var virkelig dejligt.
Læs mere på www.hotelskansen.se.
Læs også: »Jeg ligner et spøgelse uden eyeliner.
Nøgleord: Skønhedstips, Skønhedsrutine, Skønhed, balletdanser