Sommeren og de lange, lyse nætter er over os, og det kan kun betyde én ting: fest! Du har måske allerede smagt den klassiske Margarita, men vil du prøve noget nyt, kan du imponere med forfriskende Margarita-inspirerede pitchers. Pitchers er en nem måde at lave drinks til mange – og så ser det flot ud. De vil med garanti skrue op for stemningen – så nu mangler du bare at finde en dato.
Klip hovederne af roserne, og klem rosen ned i ballonerne. Sæt ballonen fast omkring vandhanen, og fyld den forsigtigt med vand, så den har størrelse som en lille vandballon. Bind knude på ballonerne, og kom dem i fryseren i mindst 10 timer. For at få iskuglerne ud skylles de frosne ballonkugler under hanen. Herefter kan ballonen nemt klippes op og pilles af.
Blend revet limeskal med salt. Gnid glassene med et stykke lime, og dyp kanten af glasset i limesalt. Kom en iskugle i hvert glas. Fyld en kande med resten af iskuglerne. Kom Cointreau, tequila og limesaft i kanden, og top med pink lemonade. Rør drinken godt sammen, og kom limeskiver i kanden. Pynt også glassene med en limeskive.
Cucumber-Raspberry Margarita
Agurkesaften giver drinken den fantastiske grønne farve og tilfører ekstra sødme – behold skallen på for en ekstra intens farve.
Blend agurken helt fint til mos. Behold skallen på, det giver ekstra farve. Kom det i en sigte og lad den grønne saft dryppe ud. Mos lidt ned i agurkemosen for at få al saften med.
Kom Cointreau, tequila, limesaft, sukkersirup og agurkesaft i en kande fyldt med isterninger. Rør det godt sammen med en ske. Kom hindbær og agurkestykker i kanden. Gnid glassene med en limebåd, dyp dem i flagesalt, og kom isterninger i, så de er klar til drinken.
Tip: Lav agurkesaft og rør ingredienserne til drinken sammen på forhånd, og hæld i en kande fyldt med is lige inden servering. Husk at røre godt rundt i kanden, så drinken bliver kølet ned og samtidig fortyndet en smule af isen.
Rosemary Margarita
Få en skøn middelhavsstemning med denne Rosmarin Margarita. Med et miks af lime, citron og rosmarinsirup smager den af en sommerdag i sydens sol.
Kom sukker, vand og nålene fra rosmarinen i en gryde. Varm det op ved lav temperatur, til sukkeret smelter – det må ikke koge. Sluk for varmen, og lad det køle af, mens rosmarinen er i gryden. Sigt siruppen.
Gnid kanten af glassene med en citronbåd, og dyp kanten i rosmarinsalt. Kom isterninger, et stykke rosmarin og et stykke citron i glassene. Fyld en kande med isterninger. Kom Cointreau, tequila, limesaft, citronsaft og rosmarinsirup i. Rør drinken sammen med en ske. Kom en kvist rosmarin i kanden – det dufter skønt.
Tip: Rosmarinsiruppen er også lækker at dryppe over en citronkage eller vendt i friske jordbær.
Vil du give dine gæster lidt at nippe til, går du aldrig galt i byen med salte snacks. Gør lidt ekstra ud af det med en lækker, men nem anretning.
Fetadip med pistacienødder og rosmarin
Til 4 pers.
100 g feta
200 g græsk yoghurt
Salt og sort peber
2 pitabrød
1 fed hvidløg
50 g afskallede pistacienødder
4 spsk olivenolie
2 tsk sesamfrø
1 tsk finthakket frisk rosmarin
½ tsk chiliflager
Smuldr fetaen, og blend den sammen med yoghurt. Smag til med lidt salt og peber. Skær pitabrødene i 8 trekanter hver, og lun dem i en 200°C varm ovn i 8 minutter, til de er gyldne. Hak hvidløget fint, og hak pistacienødderne groft. Varm olien i en lille pande, og kom pistacienødder og sesamfrø i. Rist det i et par minutter, og tilsæt så hvidløg, rosmarin og chiliflager. Lad det simre i olien i et minut, og sluk så for varmen. Kom fetadippen i en skål, og hæld den varme olie med nødder over.