-
Der er fart på denne uge, viser både astrologi og tarot - men tre råd kan hjælpe os
-
Denne uge skifter energien markant - og det kan betyde skift i kærlighed og relationer
-
Er du frisk på en challenge? Nillou opfordrer os til at gøre dette i en uge
-
Krystaller: Sådan kan du bruge de helende energier i din hverdag
-
Mia kan tale med dyr og beroliger kæledyrsejere: ”Dyr frygter ikke døden”
-
Sådan fungerer 'face reading': Det siger dit ansigt om din personlighed
-
Jeg er bange for at vælge forkert i min karriere
-
Styrk forbindelsen til din skytsengel – sådan beder du om tegn
Mette er mor til fem: Få hendes tips til 12 steder i Aarhus, som er gode at besøge med børn
”Jeg elsker Aarhus fordi du aldrig er langt fra naturen og havet – og fordi der er så meget at gå på opdagelse i for både børn og voksne” Mette Wendelboe Okkels
Stranden
I godt vejr er vi en del på stranden. Vi går som regel uden om Bellevue og cykler i stedet nordpå langs vandet og finder en tilfældig stikvej at svinge ind ad.
Her finder man ingen badebro, men næsten heller ingen mennesker.
Kaffe & byens bedste bolle
Løftet om en kardemommesnurre gør altid mine børn klar på en tur til byen. Jeg vælger ofte Coffee Collective i Latinerkvarteret, som får deres brød og kager fra Jumbo Bakery. Her føler mig man sig altid velkommen og godt behandlet – og så får man hurtigt en god rigtig kop kaffe!
Coffee Collective, Guldsmedegade 13, Aarhus C
Legepladser, luksusgrød & krea
Du finder ofte Mette Wendelboe Okkels, stifteren af PetiteKnit, med sit strikketøj i hænderne, mens hun hænger ud med ungerne på en af hendes favoritspots i Aarhus. Her skal både være tid til at være kreative sammen, spise godt og blive klogere på verden.
Et lille ø-hop
Hvis man trænger til en pause fra byen, kan man fra Dokk1 tage færgen og på en time være på Samsø. Her vil jeg anbefale at man tager sine cykler med og går på opdagelse på øen. På Ballen Havn kan man både spise store fiskefrikadeller og fange krabber i timevis. Hele sommeren kan man også købe sig fattig og spise sig mæt i friskplukkede jordbær fra de mange vejboder, inden man tager færgen hjem igen.
Se sejltiderne på Tilsamsoe.dk
Kreahygge
Vi elsker at være kreative alle sammen, og derfor kan man hurtigt bruge et par timer på at male på keramik og gå og glæde sig til at hente det et par uger senere. Min mand drikker sin morgenkaffe af en kop, min datter har lavet, og selvom det ikke altid er de ting, der står forrest på hylderne, så er det nogle af de ting der vækker flest minder.
Book bord på Creative-space.dk
Leg & læsning
Når vi tager på Dokk1, svinger vi først forbi Jumbo Bakery og køber lidt lækkert, som vi tager med ind på biblioteket. På den måde kan vi holde os kørende i flere timer. Børnebiblioteket har masser af plads til både leg og læsning og en fantastisk udsigt ud over havnen. Der er ofte aktiviteter og inspirerende udstillinger – og skønne legeområder udenfor.
Børnebiblioteket og legepladsen i Dokk1, Dokk1.dk
Kunst i børnehøjde
Hvis man synes Aros er lidt for stort, så kan man altid starte i kælderen, hvor der er installationskunst med spejle og lys, og så tage elevatoren direkte til taget hvor regnbuen er en smuk oplevelse i både regnvejr og solskin. Til sidst er deres shop et mekka af små ting og malebøger, og deres café byder på børneretter i gode størrelser, som alle børn kan lide!
Aros, Aros.dk
I gamle, gamle dage
Moesgaard Museum er et besøg værd alene for de smukke omgivelser ved Moesgaard Strand og bygningen med det skrå tag, hvor man kan få lang tid til at gå med at løbe op og ned. Indenfor står den på interaktiv historiefortælling med både video og lyd, og hvor arkæologer fortæller om alt fra pilespidser til klædedragter. Her bliver også hele slag genopført for øjnene af en.
Moesgaard Museum, Moesgaardmuseum.dk
Den bedste gade
Hvis man spørger mine børn, så har Badstuegade i Latinerkvarteret alle de bedste butikker, for på stribe ligger Ametyst, Games, Karusella og Panduro Hobby. Her kigger vi på sten i flotte farver og køber legetøj og hobbyudstyr til weekendens kreative udfoldelser.
Badstuegade i Latiner-kvarteret, Aarhus C
Luksushavregrød
Havregrød går rent ind hos både mig og mine børn, og på Grød kan man få lov til at vælge alle de toppings man har lyst til – og det bliver det jo kun bedre af. Stedet er ikke så stort, men det er hyggeligt, og der er som regel altid plads til en ekstra derinde.
Grød, Graven 24, Aarhus C
Tropisk feriefølelse
Hvad end det regner eller sner kan man få en tropisk feriefølelse i Væksthusene i Botanisk Have. Det er gratis for alle, og man kan bruge lang tid på at se på kakaoplanter, mens der flyver sommerfugle rundt om en. Der er er både en lille café og et madpakkeområde. Er vejret godt, kan man fortsætte på den store legeplads udenfor med udsigt over Botanisk Have.
Væksthusene og Botanisk Have, Sciencemuseerne.dk
Små stjernekiggere
Det lille museum midt i uniparken er det perfekte sted for nysgerrige børn og voksne. Det er gratis for børn og meget billigt for voksne, og så er det universitetsstuderende, der viser rundt – så man får passioneret formidling fra nogen der virkelig interesserer sig for emnet. Jeg kan anbefale, at man læner sig tilbage i planetariets biograf og ser på stjerner. Husk madpakken.
Steno Museum, Sciencemuseerne.dk