Strik og filt: 2 søde tasker fra Hjemmet
SPONSORERET indhold

Strik og filt: 2 søde tasker

At filte er en let proces, når man har en vaskemaskine, så hvorfor ikke prøve at filte en taske, du selv har strikket?

Af: Hanne Bendix Foto: /design: Sandnes Garn
13. dec. 2011 | Håndarbejde | Hjemmet

Lille rød taske


Mål:

Før filtning ca. 13,5 x 15 cm uden hankene. Efter filtning ca. 11 x 12 cm uden hankene.

Materialer:

100 g rødt nr. 4228 i Tove (100 % uld, løbelængde 160 m/50 g) fra Sandnes


Garn. Perler eller pailletter til pynt.

Pinde:

Nr 3 ½ .


Strikkefasthed:

24 m i glat på p nr. 3½ = 10 cm.

Beg med en db bund. Slå 40 m op på p nr. 3 ½, og strik glat, til arb er kvadratisk. Lad arb hvile, og strik en firkant magen til. Slå nu 40 m op, strik over m fra den ene firkant, slå igen 40 m op, og strik så over m fra den anden firkant = i alt 160 m. Strik rundt i glat, til arb måler ca. 20 cm.

Del arb i 4 dele med 40 m til hver del – delingen skal være midt på hver langside. Hver del strikkes nu færdig for sig således: Luk af i hver side på hver 2. p, for 1 x 5 m, 1 x 3 m og 2 x 2 m, og derefter for 1 m, til der er 12 m på p. Strik 10 cm lige op til hank. Luk af.


Strik alle 4 dele på denne måde. Sy eller strik hankene sm to og to. Bunden lægges dobbelt og sys fast i siderne. Lad den ene side stå åben.


Filtning og montering


Filt tasken i vaskemaskinen. Stræk den i facon, mens arb er vådt. Klip et stykke af f.eks. en plastik-isboks i samme størrelse som taskens bund (de to førststrikkede firkanter). Afrund plastikbunden lidt i hjørnerne, og læg den mellem de to firkanter, som danner bunden. Sy den åbne side fast. Pynt med pailletter eller perler.

Stribet taske


Mål:

Før filtning 30 x 32 cm. Efter filtning ca. 25 x 26 cm.


Materialer

: Her er brugt i alt ca. 100 g fordelt på 8 forskellige farver: koksgrå 1088, grå 1053, turkis 6426, rød 4228, grøn 8514, lilla 5226, cerise 4517, orange 3408 i Tove (100 % uld, løbelængde 160 m/50 g) fra Sandnes Garn.


Pinde:

En rundp nr. 3½ .


Strikkefasthed:

24 m i glat på p nr. 3½ = 10 cm.


Slå 150 m op på p nr. 3 ½. Strik rundt i glat, strik 3 omg i hver farve. Strik til arb måler 26


cm. Del nu arb i hver side med 75 m til hver del. Strik med samme farve (koksgrå) 3 cm glat. Luk derpå de midterste 31 m af.

På næste omg slås 36 nye m op over de aflukkede m. Strik 3 cm riller (= skiftevis 1 omg vr, 1 omg r). Luk af. Sy tasken sm i


bunden. Filt tasken i maskinen til passende størrelse.

Opskrifterne er fra Hjemmet nr. 4, 2007