Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Hæklet slørhale
Foto: Anitta Behrendt Hækl et lille havdyr.

Hæklet slørhale

Denne lille fine slørhale er 7 cm lang og er hæklet i selvlysende orange garn.

Hæklet slørhale

Str.: 7 cm, målt fra mund til yderst på den lange halefinne.

Garn: Standard No. 1, selvlysende orange (fv 1814) fra Villy Jensen.

Kvalitet: 100 % akryl. 50 g = 150 meter.

Hæklenål: Nr. 2½.

Tilbehør: 2 stk. sorte perler pr. fisk til øjne.

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Sød hæklet søstjerne

Med hæklenål nr. 2½ hækles 3 lm, som samles til en ring med en km. Hver omg starter med en lm og slutter med en km. 1. omg: Omkring ring og opslagstråd hækles 6 fm. 2. omg: 1 omg lige op. 3. omg: Hækl 2 fm i hver fm = 12 fm. 4.-9. omg: hækles lige op. 10. omg: Hækl m sm 2 og 2 = 6 fm. Luk hullet med en km tværs over hullet. Fortsæt med halens nederste del: Hækl 11 lm, vend med en lm, og hækl 10 fm tilbage langs lm-rk. ”Hæft” halen fast med en km. Vend arb. Hækl 4 km tilbage langs halen. Hækl videre ud langs halen fm over fm, og slut med 2 fm i sidste fm. Bryd garnet.

Hæklet slørhale

LÆS OGSÅ: Hækl selv: Hæklet gople

Halens øverste del: Fæstn garnet ovenover halens nederste del. Hækl 8 lm, vend med en lm, og hækl 7 fm tilbage. Bryd garnet.

Øvre rygfinne: Garnet fæstnes med en km på fiskens ryg ca. 2 rk fra halen. Hækl 4 fm langs ryggen og ned mod munden. Vend arb, og hækl først en km, 2 fm og 2 fm i sidste fm. Bryd garnet.

Hæklet slørhale

Nedre finne: Garnet fæstnes med en km på fiskens bug ca. 3 rk fra halen. Hækl 3 fm langs bugen og ned mod munden. Vend arb, og hækl først en km, 1 fm og 2 fm i sidste fm. Bryd garnet.

Montering: Hæft alle ender. Sy et sort øje på hver side af fisken med sytråd.

Hendes Verden nr. 17/2016

TIP

Hækl en hel fiskestime, og lav et lille akvarie.

Se, hvad vi ellers skriver om: Hæklede dyr og Hækleopskrifter