Isabella Normann Noer og Nibras Aziz

Veninder efter "Nybyggerne": Isabella og Nibras er blevet tætte i sorgen

Veninderne fra "Nybyggerne" Isabella og Nibras har begge kæmpet med graviditet, og de har været glade for at have hinanden i den svære tid. 

logo herognu HER&NU HN

Isabella Normann Noer og Nibras Aziz mødte hinanden i TV 2-programmet "Nybyggerne" i 2023, siden har venskabet udviklet sig, og i sorgen er det blevet endnu stærkere. 

Begge har de oplevet svære graviditeter og det at miste i en graviditet. Men da HER&NU mødte veninderne på den røde løber til "Bachelorette"-finalen torsdag, var der kun store smil at spore. 

 Artiklen fortsætter under videoen af Anna Lin. 

Mens Isabella nyder sin otte måneder gamle søn derhjemme, så venter Nibras sig lige nu og er i andet trimester i graviditeten, som går godt. 

– Jeg har det bedre nu end de første tre måneder. Jeg skulle lige samle kræfterne til den første energi, men det er det gode mellemstadie nu, så jeg har det rigtig godt, fortæller Nibras, der er glad for at have haft Isabella ved sin side, som har gennemgået noget af det samme, hun selv har. 

– Vi har snakket meget om sorg og om at miste. Vi har virkelig kunnet bruge hinanden rigtig meget, og det er bare dejligt at have nogen omkring sig, så man ikke føler sig alene i den proces, for det kan man nogle gange godt. Du har virkelig være god til at heppe med på sidelinjen, siger Nibras og kigger på Isabella. 

– Der er bare noget, når man har været igennem det samme - prøve at blive gravid og tage en negativ test - det er bare så rart at kunne dele det med nogen, tilføjer Isabella. 

Nibras og Isabella er enige om, at det har gjort deres venskab endnu tættere at have haft hinanden i sorgen.