Hjemme hos Lars Elbæk

Lars Elbæk har sat sin Strandvejsvilla til salg

Lars Elbæk har sat sit liebhaverhjem i Klampenborg til salg.

logo herognu HER&NU HN

Kendisejendomsmægleren Lars Elbæk har sat sit liebhaverhjem på Strandvejen i Klampenborg til salg.

Det afslører han i sin Story på Instagram, hvor han viser boligen frem.

– Jamen, så er vi her på Strandvejen, og nu blev det min tur til at sælge mit eget hus, lyder det fra Elbæk i videoen.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Elbæk viser rundt i Strandvejsvillaen:

De kommende ejere får et hjem, som ifølge Elbæk er skabt med både sjæl og hjerte.

Elbæk købte huset tilbage i 2021 for 24 millioner og huset har siden gennemgået en omfattende istandsættelse. Med beliggenhed på Strandvejen, udsigt over Øresund samt fire suiter og tre juniorsuiter med eget badeværelse bliver prisen formentlig i den høje ende.

Artiklen fortsætter under billedet:

Hjemme hos Lars Elbæk.
Hjemme hos Lars Elbæk.

Selv om Elbæk til daglig hjælper andre med at finde deres drømmeboliger, har han nu selv nye boligdrømme. Tidligere har han fortalt til HER&NU, at han drømmer om at flytte ind til København.

– Jeg vil gerne ind til byen. Sådan lige omkring Frederiksstaden, har Lars tidligere fortalt til HER&NU.

Dermed ønsker han at bytte de mange kvadratmeter i Klampenborg ud med et mere centralt byliv.

Den plan har dog tidligere været sat på pause, da hans døtre stadig går i gymnasiet. Men nu viser det sig, at drømmen ikke kan vente.

I efteråret blev Lars Elbæk skilt fra sin hustru Farnez. Parret havde dannet par siden 2012, og i forbindelse med skilsmissen flyttede Farnez ud af huset. Siden har hun købt en villa på Strandvejen til 20 millioner kroner.