Danica Curcic og Lars Ranthe til premieren på filmen 'Vores løfte'.
Danica Curcic og Lars Ranthe til premieren på filmen "Vores løfte".

Lars Ranthe om svær rolle: Vi skal blive bedre til at tale om det

Det har både været udfordrende og spændende for Lars Ranthe at spille med i ny dansk film 

logo herognu HER&NU HN

Skuespilleren Lars Ranthe var onsdag aften på den røde løber til premieren på "Vores løfte" i Imperial. I filmen spiller han sammen med Danica Curcic et ægtepar, hvis liv vendes på hovedet, da de pludselig bliver ramt af en højtprofileret sexskandale.

Artiklen fortsætter under videoen:

I filmen bliver Lars karakter centrum for en række offentlige anklager om seksuelt magtmisbrug. En rolle, der har gjort stort indtryk på skuespilleren.

– Det har været en meget stor oplevelse og et meget spændende emne at skulle snakke om, fortæller Lars og understreger, at filmens tematik er vigtig og aktuel.  

– Filmen beskriver noget, som vi alle har brug for at blive bedre til at tale om. Så det er altid rart at være med i en film, der har et emne, som betyder noget og kan skabe en debat, fortæller Lars. 

Lars spiller Danicas ægtefælle i filmen, og samarbejdet mellem de to skuespillere har haft stor betydning under optagelserne.

– Specielt i en film som denne, hvor man skal have tillid til hinanden, og hvor man skal berøre et spændende og interessant emne, så er det godt at have en kammerat, man kan støtte sig op af og have tillid til, fortæller Lars og roser Danica:

– Hun er en modig skuespiller og er meget uforfængelig, og det er jeg også, så vi er gode til at kaste os ud i tingene.

Lars håber også, at publikum tager mere med sig hjem end blot filmoplevelsen.

– Jeg håber, de går hjem og tænker sig om, og begynder at tale lidt mere samme. At man ikke stille sig i hver sin lejr og råb og skrige ad hinanden, men i stedet lytter til hinanden og finder plads til forståelse, fordybelse og medmenneskelighed. Man kan både være vred på mennesker, og samtidig elske dem. Tingene er ikke sorte eller hvide men både og, de er ikke enten eller, afslutter Lars.