-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
-
Mere på vej: Linse vender tilbage til krimiuniverset
-
Tilbage på tv: Linse Kessler havde ét krav til produktionen
Peter Schrøder er fyldt 80 år: Tager tingene som de kommer
Peter Schrøder har rundet de 80, men mærker ikke alderen. Til gengæld har hustruens sygdom sat fødselsdagsfejringen på pause.
Efter en lang og imponerende karriere nyder Peter Schrøder sit otium med hustruen, Susanne Heinrich, i en dejlig lejlighed i Skuespillerforeningens Hus på Bispebjerg.
Artiklen fortsætter under videoen:
Pludselig sygdom har dog kastet en skygge over deres liv, og fejringen af hans 80-års fødselsdag blev skudt til hjørne.
– Når min kone er syg og ligger på hospitalet, så har jeg sgu ikke lyst til at sætte det store apparat i gang. Så det venter vi med, fortæller Peter, der forventer hende udskrevet i løbet af næste uge.
– Der er tale om en blodforgiftning, som satte sig på rygsøjlen og gik over i en diskosprolaps. Så det er sådan en rigtig kompliceret affære, som har været meget smertefuld. Men hun er i gode hænder og ved godt mod. Det går den rigtige vej, så det er i hvert fald godt.
Artiklen fortsætter under billedet:
Fra at have været et efterspurgt navn, måtte skuespilleren i 2017 sande, at det arbejdsmæssigt var svært at komme tilbage til hovedstaden efter mere end et årti som chef på Vendsyssel Teater.
– Jeg blev hurtigt klogere. Tiderne var forandret, og jobbet kom ikke længere ved, at telefon ringede, som jeg var vant til. Nu gik det gennem castingbureauer. Og hverken min kone eller jeg kunne blive optaget af dem. Vi blev mere eller mindre usynlige. Og når man så har været væk så mange år, 12 år i alt, så forsvinder man fuldstændig ud af københavnernes bevidsthed. Man opdager, at der er ulige langt fra København til Vendsyssel, end der er fra Vendsyssel til København. Så det holdt sådan mere eller mindre op af sig selv, siger Peter uden bitterhed i stemmen.
– Nej, jeg konstaterer det bare. For samtidig er jeg jo i den situation, hvis jeg ser tilbage på mit arbejdsliv, kan jeg virkelig ikke påstå, at jeg har noget til gode.
Artiklen fortsætter under billedet:
Udover en mindre, gennemgående rolle i ”De forbandede år”-trilogien spillede han i 2023 også prins Henrik i musicalen ”Margrethe”. Men nu er Peter Schrøder snart for alvor tilbage på det hvide lærred.
– Lige pludselig indtrådte den berømte ketchup-effekt. Det er med jobs, som det er at slå på en flaske ketchup. Enten kommer det hele på en gang, ellers kommer der ingenting. Og her i starten af året kom det hele på en gang i form af to film. Der var forfærdelig fart på. Jeg tør ikke tænke på, hvis min kone var blevet syg, mens det stod på, for jeg var næsten væk fra hjemmet i to måneder. Uforudsigeligheden i min branche har jeg vænnet mig til gennem mange år.
Peter Schrøder holder sig skarp ved at lytte til musik og læse, ligesom han nyder de mange daglig gåture med parrets hund Louis, en Cavalier King Charles på halvandet år.
At han er nået til sit 81. år, er ikke noget, han bemærker i hverdagen.
– Man tænker, ”Gud, du er blevet gammel”, for det siger kalenderen. Men jeg føler det ikke sådan. 7-9-13, jeg fejler eller ikke noget, jeg har en dejlig kone, en søn med fuld fart på, og jeg se tilbage på en lang, og, synes jeg, interessant karriere, så jeg kan sgu ikke klage. Og det gør jeg heller ikke.
En dobbelt karriere
Som en del af ”Den gode, den onde og den virk'li sjove” blev Schrøder i starten af 1990'erne folkeeje. Det giver stadig sjove oplevelser, som da et dansk gymnastikhold opdagede ham i Rio de Janeiro, eller nogle børn begejstret spottede ham i bussen og sang ”Krumme”-sange hele vejen til hans stoppested.
Artiklen fortsætter under billedet:
– En ting er, hvad man har markeret sig med udadtil, og som
folk kan huske en for. Jeg bliver
jo stadigvæk stoppet på gaden
af folk, der siger ”Det’ fand’me
uhyggeligt, du” og fortæller hvor
glade de var for ”Flemming og
Berit” og min rolle som Boris
i ”Krummerne”. Men så er der
jo også den anden del, som de
fleste ikke rigtig kender noget
til. Jeg har instrueret tre film og
iscenesat masser af musikforestillinger, opera og skuespil og så
videre. Og har undervist på både
Operaakademiet og Musikkonservatoriet. Altså det kender folk
jo ikke til, så det er lidt pudsigt
med den dobbelthed i karrieren.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.