Premiere på 'The Mandalorian' i Dagmar teateret.
Premiere på "The Mandalorian" i Dagmar teateret.

I stor sorg: Cecilie Hothers far er død

Tv-værten sørger over tabet af sin far, der gik bort i sidste weekend. I går sagde hun et smukt farvel ved begravelsen. 

logo herognu HER&NU HN

Tv-vært Cecilie Hother, 46, sagde i går et smukt farvel til sin far ved hans begravelse. 

Han gik bort i sidste weekend, og på sin Facebook-profil deler hun nu et rørende opslag om ham og de historier, han fortalte hende i hendes opvækst, som hun stadig bærer i hjertet.

– Da jeg var en lille pige tog min familie og jeg altid til Standen i Skagen om sommeren. Efter frokost og en tur i Vesterhavets bølger, var det lur tid. Jeg faldt i søvn på gule sandfyldte håndklæder i min fars arm. Men jeg lå der i eftermiddagssolen stråler, digtede han historier om ”Store Sky og Lille sky”, skriver hun i opslaget og tilføjer, at historierne altid havde en særlig morale. 

– Til historierne hørte, at hver historie havde en morale. Selvfølgelig altid serveret på en eller anden måde af Store Sky til Lille Sky. For eksempel behandl andre mennesker, som du selv vil behandles, man skal rydde op på sit værelse, lav dine lektier, hav kun gode mennesker i dit liv.

Cecilie understreger, hvor vigtigt det er for hende at viderebringe historierne til sine egne børn, så hendes fars arv fortsætter.

– Store moraler og små moraler. Alt som passer ind i livet. Disse historier har jeg taget med mig fra min fars mund og ud i livet. Og de har formet mig. De historier er nu forstummet, og er der ikke mere, skriver hun.

Selvom hendes far led af Alzheimers, og hun på mange måder finder trøst i, at han nu har fred, fylder sorgen over tabet stadig meget.

– Som mange af jer måske ved, havde min far Alzheimers, så på mange måder er jeg glad for at min far fik fred. Men i mit hjerte er sorgen over at miste min far, en kæmpe sorg. Og lige meget hvor meget jeg har forberedt mig, så er jeg hjerteknust. Min far er væk, og egoistisk set ville jeg gerne have, at han var her.

Hun slutter med en smuk hyldest til hans arv og det, hun vil viderebringe til sine børn.

– Min fars stemme er borte, men historierne lever videre i mit hjerte, og de bliver givet videre til Ellinor og Aksel, så sjælen og arven fortsat lever, slutter hun.