Kongehuset sender sød hilsen til paven

Kongehuset sender sød hilsen til paven

Konge Frederik lykønsker den nye pave Leo på vegne af ham og sin hustru.

logo herognu HER&NU HN

Søndag har den katolske kirke officielt fået sig et nyt overhoved. 

Indsættelsen af Pave Leo 14. er blevet markeret med en højtidelig messe i Vatikanet i Rom til skue for 250.000 sæt øjne, og mens lykønskningerne vælter ind fra højre og venstre, har også det danske kongepar sendt ord afsted mod den nye pave.

- I anledning af Deres ophøjelse til den pavelige trone og bestigelse af pavedømmet, ønsker Hendes Majestæt Dronningen og jeg at udtrykke vores oprigtige lykønskninger og vores bedste ønsker for Deres personlige velbefindende og fremgang i Deres embedsperiode, skriver kong Frederik på engelsk på vegne af ham og dronning Mary, og fortsætter:

- Vi værdsætter vores vedvarende forhold til Den Hellige Stol (den officielle betegnelse for paveembedet, red.), der er baseret på vores fælles engagement i fred, retfærdighed og religionsfrihed.

Torsdag i sidste uge blev 69-årige Robert Francis Prevost, som har taget pavenavnet Leo XIV, valgt som afløser efter pave Frans, som døde anden påskedag i en alder af 88 år.

Se billeder fra dagen herunder:

Pave Leo vinker til folket fra sin pavemobil på indsættelsesdagen 18. maj 2025
Pave Leo vinker til folket fra sin pavemobil på indsættelsesdagen 18. maj 2025
Pave Leos indsættelse på St Peter's Plads den 18. maj 2025 i Vatikanet.
Pave Leos indsættelse på St Peter's Plads den 18. maj 2025 i Vatikanet.
Pave Leo i sin pavemobil på sin indsættelsesdag.
Pave Leo i sin pavemobil på sin indsættelsesdag.