Adventskage med appelsin & mandler
SPONSORERET indhold

Adventskage med appelsin & mandler

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne saftige adventskage med mandler og appelsin passer fint til december måneds hyggestunder. Kagen kan også serveres som en skøn dessert med flødeskum til

Af: Hanne Bloch Foto: Thomas Hergaard
01. dec. 2018 | Opskrift | Hjemmet
6 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 20 min.
Kogetid, appelsiner: 1 time
Bagetid: ca. 1 time
Fryse-egnet
2 mellemstore appelsiner med tynd skal (usprøjtede)
200 g mandler
4 æg str M
250 g (3 dl) sukker
60 g (1 dl) mel
1 tsk bagepulver
Pynt: flormelis

Sådan bager du adventskage med appelsin

  1. Kog appelsinerne i vand, der lige dækker, i ca. 1 time, eller til de er godt møre. Skær dem i kvarter, fjern kernerne og kom dem i foodprocessor eller blender (med skal).
  2. Skold og smut mandlerne. Hak halvdelen af mandlerne fint, lad resten være grofthakkede. Bland mandler med kværnet appelsin.
  3. Pisk æggene tykt og skummende med sukkeret og vend appelsin-mandelblandingen i. Bland bagepulver i melet og vend det i til sidst.

    PRØV OGSÅ: Julens bedste klejner

  4. Hæld dejen i en smurt springform, 22 cm i diam og bag kagen ved 185 grader i ca. 1 time. Lad kagen blive kold, før den tages ud af formen.
  5. Pynt:
    En nem og enkel pynteteknik er denne: Brug engle, hjerter, stjerner eller anden papirpynt og læg det på den bagte kage. Sigt flormelis over. Tag ganske forsigtigt skabelonerne af kagen.


adventskage-med-appelsin-txt.jpg

Anbefalet til dig