Opskrift på perlespelt-otto med svampe og sprød salat
SPONSORERET indhold

Perlespelt-otto med svampe og sprød salat

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Perlespelt bruger man til den nordiske risotto. Servér evt. med ekstra skinke, hvis du vil have kød til.

Af: Mette Helbæk Foto: Line Thit Klein
01. maj. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
Perlespelt-otto med svampe og sprød salat til 4 personer | Total: 35 min

Ingredienser

2 spsk olivenolie
4 skalotteløg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
2,5 dl hvidvin
300 g kogt perlespelt
ca. 4 dl hønsebouillon
100 g parmesan
salt og godt med friskkværnet peber
500 g blandede svampe, f.eks østershat og kejserhat
lidt smør til stegning
1 skalotteløg, finthakket
300 g mizuna eller anden sprød salat
Brød og evt. skinke til servering

Sådan laver du perlespelt-otto

Varm olivenolien op i en dyb pande. Kom løg og hvidløg på panden og lad dem blive bløde uden at tage farve. Hæld hvidvin på og lad halvdelen koge væk. Kom de kogte speltkerner i gryden og hæld kogende hønsebouillon på lidt efter lidt til kernerne er blevet til en lind grød.

 

Tag panden af varmen og riv det meste af parmesanen ud over. Rør rigtig godt rundt. Hvis risottoen nu er blevet lidt for tyk, spæd da op med mere hønsebouillon. Smag til med salt og peber.

 

Skær svampene i mindre stykker og steg dem gyldne på en pande i smørret. Kom det finthakkede skalotteløg på til sidst og rør rundt. Tag panden af varmen og vend salaten sammen med svampene.

 

Server risottoen med svampe på toppen. Spis brød til – og gerne et par skiver god skinke og et glas norditaliensk rødvin.

 


Se også opskrift på Frikassé med svampe og forårsløg.