Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Risotto – skønne opskrifter på risotto

Risotto er en italiensk klassiker, som kan varieres i det uendelige.

Basis-ingredienserne er risottoris, bouillon eller hvidvin - men derudover kan du nærmest frit vælge og vrage, hvad du vil putte i.

Find fx opskrifter på:

vis
mere

Hvad er risotto?

Risotto er en klassisk italiensk ret bestående af ris kogt i bouillon eller hvidvin ofte tilsat svampe eller grøntsager. Mange opskrifter indeholder også kød, f.eks. bacon eller kylling, men risotto kan også laves med jomfruhummer, rejer eller muslinger. Risotto serveres ofte som tilbehør eller som forret, men kan også fungere fint som hovedret. 

Du kan lave retten på uendeligt mange måder – her på siden finder du vores mange spændende opskrifter på risotto. Risottorisene stammer fra Norditalien og er en rundkornet ris, som kan koges til cremet konsistens, samtidig med at de bevarer en lille hård kerne i midten.

De ris, du skal bruge kaldes ofte Arborio, Vialone eller Carnaroli efter sorten. Det er buttede, korte ris, der klistrer sammen ved kogning, men bevarer en fast kerne. Kogetid: 15-20 min. 

Risotto  med kantareller

Prøv også vores lækre opskrift på risotto med kantareller.

Skal der kød i risotto?

Svaret er både og – nogle sværger til at lave risotto med kylling eller f.eks. pancetta i, mens andre synes at svampe eller spinat er det helt rigtige. Ligegyldigt hvad du vælger, er risotto en skøn ret, der både kan nydes som comfort-food om vinteren og som en let lille ret om sommeren.

Her får du opskriften på en vegetarisk version, som du kan bruge som grundopskrift, når du skal lave risotto. Vil du ikke have de i opskriften nævnte grøntsager i, erstatter du dem bare med noget andet + evt. kød.

Risotto er en både lækker og mættende ret – her er en basisopskrift, som du kan tilsætte svampe, grøntsager, kylling, bacon eller hvad du nu lyster… 

Grundopskrift på risotto med parmesan til 4 personer

Du skal bruge:
200 g skalotteløg
25 g smør
250 g risottoris
2 dl tør hvidvin (eller bouillon)
ca. 7 dl grøntsags bouillon (eller vand)
ca. 100 g parmesanost (eller anden fast lagret ost)
salt og friskkværnet peber

Sådan laver du risotto:

1. Hak skalotteløg fint, og steg dem klare i smør i en tykbundet gryde.  Tilsæt ris, og lad dem opsuge smørret. 

2. Tilsæt derefter vin, og spæd med kogende bouillon. Lad det hele småkoge ca. 30 min. under låg.

3. Rør jævnligt over hele grydens bund, og tilsæt ekstra vand, hvis risottoen er meget tør og begynder at sidde fast i grydens bund.

4. Tilsæt revet ost og evt. en smørklat i risottoen til sidst. Smag til med salt og peber.

Skal der ris i?


I de senere år er der opstået nye spændende varianter af den klassiske ret, som bygotto, speltotto eller pasta-otto. I byg-otto bruger du perlebyg i stedet for risottoris: Prøv f.eks. Muslingebygotto med Vesterhavsost

Vil du lave speltotto skal du bruge perlespelt - her kan du kaste dig ud i at lave 

Hvis du vil lave pastaotto, skal du bruge orzo, som er bittesmå pastaer, der ligner riskorn

Ingen af delene kan vel helt kaldes en ris-otto, når risene mangler, men ikke desto mindre er de populære indslag på middagsbordene herhjemme.

PRØV OGSÅ:

  1. Risotto med sprødstegt bacon smuldret henover sammen med halve cherrytomater og hakket basilikum.
  2. Lav din risotto med med safran - kog 0,2 g safrantråde med i risottoen.
  3. At bruge risottoen som tilbehør til ossobuco.

HUSK: Skyl aldrig risottoris før tilberedning, da du så vasker noget af stivelsen væk, og konsistensen i risottoen vil blive forkert.

Find alle opskrifterne på ALT.dk
Ligegyldigt om du er til risotto med kylling, bacon, parmesan, spinat eller noget helt femte, så kan du med garanti finde en opskrift her på siden, som vil falde i din smag.

Opskrifterne er fra ALT for damerne, Hjemmet, Hendes Verden, BoligLiv og fit living.