Juleskum
SPONSORERET indhold

Lav den lækreste hjemmelavede juleskum med kun 4 ingredienser

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er både nemt og lækkert at lave årets juleskum selv. Og så kan du også bruge de smage og farver, du selv allerbedst kan lide. Her har vi for eksempel brugt hindbær og lakrids, men du kan også bruge andre smage og farver - eller blot lave dine skumfiduser au naturel. Få opskriften på nemt og lækkert hjemmelavet juleskum lige her:

Af: Thomas Hergaard Foto: Thomas Hergaard
20. nov. 2022 | Opskrift | Hjemmet
ca. 80 stk. - Ikke fryse-egnede | Total: 50 min | Arbejdstid: 45 min

Ingredienser

  • ca. 100 g flormelis
  • 10 blade husblas
  • 200 g sukker
  • 1 dl vand (eller konc. hindbærsaft – eller anden saft)
  • evt. 2 tsk lakridspulver
  • evt. farve

Sådan laver du juleskum

  1. Sigt halvdelen af flormelissen ud i en lille bradepande eller en firkantet form (ca. 18 x 26 cm).
  2. Læg husblasbladene ét ad gangen i en stor skål med koldt vand.
  3. Kog sukker og vand eller saft til en lage, der måler 110 grader (målt med et sukkertermometer). Tag gryden af varmen.
  4. Knug vandet af husblassen og smelt den lidt ad gangen i den varme sukkerlage. Tilsæt evt. lakridspulver og evt. farve.
  5. Pisk massen på højeste hastighed i en røremaskine eller i en stor skål med en håndmikser, til den er tyk og klistret (ca. 5 min.).
  6. Bred skummassen ud i bradepanden – det er nemmest, hvis du breder den helt ud til kanterne, så den kan klistre fast. Glat overfladen og sigt flormelis over.
  7. Lad massen tørre i et par timer ved stuetemperatur.
  8. Løsn massen fra kanterne af formen og vend den ud på et bræt.
  9. Skær den i passende stykker med en pizza- eller dejskærer og vend dem i sigtet flormelis.

Anbefalet til dig