Et uskyldigt natteput endte i en større sag, da William Birkvang misforstod Alberte Pitters signaler og begyndte at røre hendes krop forskellige steder, mens hun sov.
Ifølge William tog han Alberte på brysterne, og da hun ikke afviste det, gik han til Albertes overraskelse længere ned og rørte hende mellem benene.
Alberte afviste William om natten ved at skubbe hans hånd væk, men det var først, da lystet tændte, og Alberte vågnede ordentligt op, det gik op for hende, hvad der i virkeligheden var sket.
- Man ser det ikke på tv, men jeg går ud på toilettet, da vi vågner om morgenen, og så kommer William derud og spørger, om vi er "good", og så siger jeg "nej, det er vi ikke". Så kunne vi tale sammen senere, for jeg gad ikke tale lige nu, og så går jeg så ind til Liv, som man ser på tv, forklarer Alberte til Realityportalen.
Efter Alberte havde talt med Liv, kom folk fra produktionen ind i makeup-rummet og trak Alberte ud, og det var der, det gik op for hende, hvor alvorlig en sag, det er. Og produktionen tager den beslutning, at William skal forlade villaen.
- Jeg havde ikke nogen holdning til, om han var derinde eller ej. Jeg kunne skidegodt lide William, og han var en skøn fyr, så om han blev eller ej, det havde jeg ingen holdning til. Det var jeg ligeglad med. Jeg blev også spurgt af produktionen, hvor jeg sagde, at det var fint nok, hvis de gerne ville beholde ham derinde, men jeg tror, de tog ham ud af hensyn til mig, siger Alberte.
William og Alberte har i dag talt ud om forløbet, som kan ses i Viaplays Vodcast "Love Island - De skjulte sandheder", og ingen af dem har problemer med at være i rum sammen i dag.
- Det var rart at få snakket det ud, da vi ikke kunne få lov til det inde i villaen, siger Alberte.
William har ikke yderligere kommentarer, end det han allerede har udtalt i Viaplay-programmet.