ltagerne i Paradise Hotel hopper i poolen.
Paradise Hotel poolparty

Varmt i poolen på "Paradise Hotel": Ikke klar på en firkant

Der blev varmt i poolen for fire af gæsterne, men Rasmus var ikke klar på at fortsætte løjerne. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Der bliver i den grad skruet op for poolens temperatur i aftenens afsnit af "Paradise Hotel", hvor både kys, kroppe og kemi fik frit spil. Men selvom stemningen hurtigt bliver hed, er Rasmus langt fra klar til at lade seancen fortsætte på værelset.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Rasmus lagde ellers stærkt ud allerede den første nat på hotellet, hvor han fik taget sin ”Paradise Hotel”-mødom — noget, der mildest talt satte gang i løjerne blandt de andre deltagere. 

Og dagen efter var han endda klar til at eksperimentere videre, hvor han fandt sin delay spray frem, som hjælper med at forsinke ejakulation.

Men i dagens afsnit får han dog ikke brug for sin spray. Tværtimod. For selvom både Anna Seneca, Simon og Josefine får tændt ordentligt op under vandet i poolen, ender situationen et helt andet sted, da de tre foreslår at rykke fornøjelserne ind i sengen.

Det er især Simon, der forsøger at skubbe tingene videre.

— I kan ligge i den anden seng! råber han opmuntrende.

— Ja, det kan vi da, svarer Josefine hurtigt. Men Rasmus’ ansigtsudtryk afslører alt andet end begejstring. Han ryster på hovedet og forklarer:

— Jeg har ikke lyst til at rykke op på værelset, fordi jeg føler, det bliver meget mere intimt, når man skal gøre det i en seng. Selvom vi har knaldet i poolen, har jeg ikke tænkt mig at gå ind til de tre og sige: “Josefine, jeg har ikke lyst til at knalde dig”.

I sidste ende flygter Rasmus nærmest fra situationen og gemmer sig for at undgå konfrontationen. For Simon og Anna Seneca ender aftenen dog i en helt anden - en langt mere intens retning.

Se klippet herunder eller hele afsnittet på Viaplay.